Naver dagbog, Berlin, 1903

Hvem var Theodor Olsen

Dagbog

eksempler på hans mange evner

Billeder og postkort

Jul 1896

jul 1944

Jul i Nyboder 1896

 

Jul, det ord har dog en herlig klang,
så er dagen kort, og natten lang,
Så er vinterens kulde mindre streng,
Så er blødere vor barneseng,
Så står træet atter i sin pragt,
Så får småfolk lidt af stormænds magt,
Så betaler rigmand på sin gæld,
Alles glæde til hver enkelts vel. ---


Således skrev A.C. Mejer engang i en julesang til de samvirkende fagforeningers juletræ.

Julen er en stor fest. Den har sit sikre tag i de allerfleste mennesker. Vi bliver alle sammen taget ind i dens fortryllelse. Vi fejrer den, hver på sin vis. De voksne generer sig for at give sig helt hen i al dens naivitet og primitivitet.
Julen er jo først og fremmest børnenes fest, siger man. Ja måske er det rigtigt, men vi voksne vil jo dog også gerne være børn igen.

Til jul kan man ikke undgå at tænke tilbage på sin barndom. Så ser jeg igen et lille fattigt hjem i Nyboder op imod jul.
En hel måned i forvejen havde vi lavet julestads, skibe, svaner, huse med sne på taget, kurve, muffer, kræmmerhuse, hjerter osv.
Hvert år havde vi noget nyt, og meget af det var kunstfærdigt lavet af glans og silkepapir.

Foruden det vi selv skulle bruge, lavede vi en hel dækketøjskurv fuld af det dejligste juletræspynt til de samvirkende fagforeningers juletræ. Over 100 stykker var der, og det forærede min far til juletræet i Rømersgade.
Hvor var vi glade og stolte, når vi afleverede det, og de der pyntede juletræet, fik travlt, når de så det var fra bådebygger Olsen. Når vi så om aftenen så det hele hænge på det store juletræ, så var vi vel nok stolte, når vi hørte både børn og voksne snakke om de fine svaner eller om de små flotte skibe med de hvide sejl og et lille flag i mastetoppen. - -

Mad, det havde vi nok af til jul. Nyboderkonerne var bjergsomme folk.
Holmens præster havde travlt de sidste måneder før jul. Der var fuldt i gymnastiksalen til de vækkelsesmøder, der blev afholdt der. Alle damerne fra menighedsplejen havde travlt med at besøge alle de små hjem i den tid.
Velgørenheden var stor. Møderne havde en velsignet indflydelse på konerne. Der blev næsten ikke bandet i den tid, i hvert fald ikke før efter jul, konerne kom slæbende med urtekramvarer og sulevarer. Der kom nye strømper, skjorter og chemiser osv., i kommodeskufferne igen, og der blev råd til at løse et og andet hjem fra lånekontoret.

Urtekræmmerne gav julegaver til deres kunder, cognac Rom og sød vin, chokolade, fin sæbe osv. Derfor handlede de fleste i flere forretninger før jul. Det gav flere julegaver. Forretning var forretning også den gang.
På Østergade stod koner i kø hos Game`l og hver fik en tokrone.
De mest bjergsomme fik både her og der og havde mad til flere uger.
Senere blev velgørenheden grebet af organisationsdjævlen til skade for disse nok så temmelig ivrige.

Bagerne havde travlt med de store flæskestege og gåsestege, som de stegte for folk til juleaften, men også madam Jesus havde travlt. Hun var en stor svær Nyboderkone og hun havde en dejlig stor ovn, så hun stegte for en masse ved mange festlige lejligheder. Der var jo tit fest i Nyboder, folkene var jo gemytlige og glade, det var kort fortalt et egent folkefærd, holmens gutter. Så det var vist ingen dårlig forretning at stege for folk. Man sagde også, at bageren huggede af fedtet, men sådan går det altid, når man har noget, bliver man mistænksom.

Jesus, det var begribeligvis madam Jesus mand, han var ikke tømmermand, ligesom ham i bibelen, men skibsbygger. Det var et hårdt job, især om vinteren. Det var ligesom kulden ikke kunne komme ud af kroppen igen, når han så kom hjem, kravlede han hen i kakkelovnskrogen for at varme sig ved den og en snaps med skibsøl. Brændevinen kostede dengang kun 30 øre for en hel flaske. Han var en stor flot mand. Man fortalte, at han havde stået model til Jesus en gang. Det var jo nok løgn, men han lignede ellers Thorvaldsens Jesus-figur, der hvor han breder armene ud og siger; Lader de små børn komme til mig!" - Ja i den retning var han god nok. Han skaffede sin kone 23 børn inden de fejrede deres sølvbryllup med skjold og dannebrogsflag og guirlander op og ned af trapper og over døren. Madam Jesus elskede alt det sentimentale, lige til at tude over. -

Der blev sunget meget i Nyboder. - I det hele taget, og sådan var det også i den familie.
Der blev også spillet kort, og hele familien kunne spille, selv de små, der knapt kunne holde på kortene, spillede både seksogtres og sjavs. Men når jeg kom på besøg og skulle spille med, når de manglede en makker, så sagde Jesus altid om mig: I den retning er du et stort skvadderhoved, men synge det kan du jo, men det duer bare ikke, når du skal pibe og tromme. Ja lad os få en lille sang, og så sang jeg den, som madam Jesus holdt så meget af. " Lille mor, tænk dig jeg drømte". Første linie lød i al sin naivitet sådan:

Ved barnets hårde sygeleje
En fattig moder græder tit,
Græder for sit bedste eje,
Det barn, hvorfor hun dog har lidt,
Og intet sted hun finder hvile
Og intet sted hun finder trøst,
Da ser hun barnet muntert smile
Og hviske med sin blide røst:
Lille mor tænk dig jeg drømte,
Jeg ind i paradiset så,
Der var så mange smukke engle,
Når jeg blot til dem komme må,
Der kendte man ej sult at lide,
'der frøs ej moders lille skind.
O, give gud mig vinger hvide,
Så flyver jeg i himlen ind!" - -

 

Allerede her begyndte tårerne at rinde og Jesus han trøstede mutter og sagde:
" for fanden mutter, det er jo bare en sang, som en af disse her digtere har fundet på!" Men madam Jesus vidste bedre besked, hun havde mange gange siddet ved et af sine børns dødsleje. Til sidst havde hun kun 8 tilbage af de 23, Men hvad, en mor er en mor, og hun har ingen at miste, I sine følelser var hun altid højt oppe og der fandtes ikke en sygdom uden hun havde haft den " i meget svær grad". Nå, men stegen brænder vel ikke på? Nu kommer også konerne for at hente deres stege, de har alle sammen en stor skål eller krukke med til fedtet.

Der er også en madam Møller. Hun bor ellers ikke direkte i Nyboder, men henne i " Nødden" i Ny Kronprinsessegade. Hendes mand, - siger hun; er sgu et skrog, alle fingrene er krumme på ham af gigt, så han sidder altid derhjemme hos ungerne, men hun klarer det hele. Hun går rundt og sælger børster. Hun forstår, hvordan en madpose skal skæres. Hvad hun har samlet til jul af mad og godter osv. Ja, det kan ikke beskrives. Om hun har været til møder, det ved jeg ikke, men hun havde fået udleveret både sin gåsesteg og flæskesteg sagde hun bare; "Mine børn skal fan´me ikke sulte til jul.

Men nu er det snart juleaften og vi har ikke noget juletræ endnu. I sidste øjeblik bliver jeg sendt af sted efter et. Bare manden nede på hjørnet nu ikke har udsolgt. Fidusenmed sidste øjeblik er jo at købe et billigt. Jeg fik et dejligt stort et for 25 Øre.
Nu hjem og pynte det. De nederste grene hugges af og sættes op på væggen bag skilderierne.
Træet nåede helt op til loftet - selv om det måske for andre kunne synes at der var lavt til loftet. For os var det helt op til loftet.
Nu fik vi alle travlt med at pynte træet med alt det flotte julestads vi havde lavet, og der blev brændt knappenåle ind i lysene i stedet for lyspiber. Ja hvor var det flot.
Så kom mor med maden, der blev spist og danset om juletræet og der blev sunget dengang.
Så fik vi godter og legetøj og far havde lavet det meste af det, både puslespil og skibe, slæder og en legevogn til en af mine brødre.
Vi fik jo også noget nyttigt.
Vi havde vel nok en dejlig far og mor.
Så kom de små i seng og vi sang hvert år U.P Overbys julesang -, som vi havde lært efter den røde sangbog; -

Det var en hellig julekvæld bag nøgne træer og grene,
Der sad en lille sorgfuld sjæl ved Vestervold alene. -

Så kom vi i seng og drømte om de store juletræer vi skulle til. Ikke så meget om det i prinsesse maries forening, hvor prinsesse Marie og prins Valdemar sad på forgyldte stole med rødt betræk, og hvor vi skulle marchere forbi dem og drengene bukke og pigerne neje for prinsen og prinsessen.
Nej, i Rømersgade til de samvirkende fagforeningers juletræ, der var mere sjov. Der havde vi jo også lavet julestads til det store flotte træ.
Der var også en der kunne lave rigtig sjov med os, og vi morede os vel nok.
Så sang vi A.C.Mejers julesang, mens vi gik om træet

Lille broder tag mig fast i hånd,
Jul er frikvarter foruden bånd.
Tag min hånd du lille søster sød,
Julen er en dukke fin og blød.
Slå dig blot i frikvarteret løs,
Pynt din egen lille dukketøs,
Bliver vi store, går vi på med klem
For vor frihed og vort dukkehjem.


Ja vi slog os løs, for vi var jo kun børn dengang!

Siden blev vi voksne fik frihed under ansvar.

 

 

 

 

Naver dagbog, Berlin, 1903  Hvem var Theodor Olsen Dagbog  eksempler på hans mange evner   Billeder og postkort  Jul 1896  jul 1944