Naver dagbog, Berlin, 1903

Hvem var Theodor Olsen

Dagbog

eksempler på hans mange evner

Billeder og postkort

Jul 1896

jul 1944

Dagbog


Gå på landevejen ud.

Holger Drachmann.


Du ridder:
Uden Gylden i din taske, uden havre til din hest,
Er du skyldig hos hver kræmmer, hos hver krovært- og hver præst;
Hos den kræmmer går din kone for sig selv en tiggergang,
Mens hun beder for din frelse på den munkekuttes fang-
Ho ho! Ha ha! - sid kun op!
Men har Grækere og Jøder trukket grimen af din hest,
Mens din kone går velsignet med en dreng af borgens præst,
Og kan borgen næppe skimtes for behæftelser og gæld:
Gå på landevejen ud og slå ihjel!

Du junker:
Uden arv og gods i vente, men en fandens karl endda,
Vil prinsessen ud af Engeland sin jomfrudom du ta`;
Du betænker selve kejseren med horn af drevet guld,
Og du ender hos en enke som er from og godt ved huld -
ho ho ! ha ha ! Sid kun op!
Men har selv den fromme frue holdt dig skammeligt for nar,
Ja hvad hjælper det , om tænder af den træske kvind du skar ?
Lad den enke ligge ene, med sin kammerdør på hæld:
Gå på landevejen ud og slå ihjel !

Du bonde:
Uden mølle- mel i pose, uden mask i bryggerkar !
Må du søbe selv den bærme, som din foged levnet har;
Du får gunstig lov at skære i hans hasselhæk en kæp,
Som skal danse på din pukkel, til du fylder mål og skæp, -
Ho ho! Ha ha ! sid kun op!
Men når bord og bænk er rippet for hver ferske bid og salt,
Og når loppen i din hase råber lus til dig - din pjalt,
Så lad rønnen kvaske sammen tag din økse med om kvæld ;
Gå på landevejen ud og slå ihjel !

Du krovært :
Uden harm i nogen måde, uden hast i noget med
Har du set os tømme kanden, til du selv blev fuld og fed,
Kom for skade vi med kården til at stikke en ihjel ;
Og var han en tåre værdig - se du ler alligevel:
Ho ho ! ha ha ! sid kun op
Om det regner røde roser, om det englevinger sner,
Om vi bander eller beder - ad den hele tant du ler ;
Nå ja, le du gamle hansawurst og rejs så ad Hækkenfjeld :
Ud af landevejen - du skal slås ihjel.

Os alle :
Denne store vide verden udi sønder vest og øst
Den bliver knuget os til klemsel - men bliver hvælvet os til lyst,
Som en hane på en regnorm, og en høg på en musvit,
Slår de store ned på småkravl, så det stænker op med skidt. -
Ho ho! Ha ha ! sid kun op
Og i sølen roder skælmerne, - hvad gør det snavs fortræd ?
Når selv tigger går på fiskefangst, kan munken vel gå med;
Lad dem fylde lommer, vi vil love deres held:
Her er landevejen… Ud og slå ihjel.


 


 


 


Til min Moder!

Solen den spreder sit purpurskær over mark over bjerg over dale
Fuglene kvidre i skovens trær svinge sig fra deres rede. -
O ! her er så herlig en luft, hjertet det svulmer af glæde ;
Ja vandrer jeg her i rosernes duft så tænker jeg på min rede.

Reden min kære, langt bort` i Nybo`r, langt borte, hundrede mile,
Tænker jeg på og så på min Mor, der mine tanker henile ;
Mindes den tid, jeg løb omkring og leged med mine kære
Og spilled` både med top og ring og hugged fra Mor tit en pære.

Den tid er for længst forbi, bort er jeg fløjet fra reden,
Lever som fuglen så frank og fri.Ud må jeg ! ud iblandt glæden
Ja, jeg må over havene fort, men i alt hvad jeg tænker og drømmer
Vender min tanke til hjemmet sig bort, i mit bryst en længsel der strømmer.

Til lykke da på fødselsdagen da Mor det vil jeg kraftigt istemme
Og gid du må, hvad jeg næsten tror, få glæde af alle derhjemme,
Og når en gang fra reden de fly`r ud for at lære at leve
Så ofte tanken til Moder ty`r når i verden de vandrer alene

Theodor

 


Her starter Dagbogen

 

13. maj 1903
Endelig Kl. 6 om morgenen, efter at være blevne holdt for nar af dampskibsselskabet fra den 12 maj kl. 3 om eftermiddagen, begyndte skibet Fiona at sejle.

Intet mærkværdigt på rejsen. I nærheden af Svinemünde, afsendte vi dæks passagerer en flaskepost til borgmester Jensen. Mine rejsefæller var 3 Danskere, 1 Bayer samt en
Dansk - Tysker.

Vejret var smukt, så jeg kunne til alt held opholde mig på dækket, thi den plads vi måtte opholde os i , når vejret var dårligt, var alt andet end hyggelig. Nå men humøret var godt, så det gik jo alt sammen.

Turen var temmelig ensformig, først i Svinemünde så vi noget,. For første gang så vi der, hundene trak vognene.
I Stettin så vi et smukt skuespil på Jernværket Vulcan, ilden slog flere alen op ad skorstenene og lyste op i natten.

Ankommer til Stettin 23.30, hvor vi fik tøjet undersøgt af toldvæsnet, skulle vi søge os et herberge. Det første vi fandt var et central herberge ( bei Max Müller ), en frygtelig larm var derinde og døren var lukket. Efter nogen tids forløb fik vi dem banket op.
Et par uhyggelige fyre lukkede op, og vi kom ind i skænkestuen. Herrejemeni hvilken leben der var, deres underholdning bestod i, at en mand stod lænet op mod et bord, en af de andre gutter slog ham i bagpartiet og straks rakte de alle hænderne i vejret for at han ikke skulle opdage, hvem det var der havde slået. Jeg blev noget uhyggelig til mode ved at være her. Nå heldigvis var der ingen plads til os, så vi kom ud fem minutter efter at vi var kommet ind. Idet vi kom ud af døren råbte en af dem, der havde lukket os ind: 25 mand i seng ! heraus ! og ud stormede en del af de værste subjekter jeg nogensinde har set.

Vi kom så hen på en gæstgivergård og fik en bid brød og pølse - vi måtte indskrive vore navne i en protokol og fik anvist vore værelser. Jeg sov sammen med Aage Larsen, en ven af mig. Der var meget pænt og propert, men det kostede også 1. Mark.

14. Maj.
I nat var jeg blevet bidt af nogle uhyggelige skabninger, jeg havde nogle store vabler på arme og ben.

Det er nogle karakteristiske vogne de har her i Stettin. Vi travede rundt i byen et par timers tid. Jeg købte et par postkort, som jeg sendte hjem til København.

Vi tog så til Berlin på fjerde klasse, Bayeren skulle samme sted som Larsen og jeg, de to danskere blev i Stettin, Dansk Tyskeren havde forladt os allerede den foregående aften.

Så kom vi til Berlin , den meget omtalte by med det travle liv. 
Vi tog til Gewerkschafthause for at bo der, det var en stor bygning oprettet af fagforeningerne i Tyskland. Vi kom derind, afleverede vores bagage. Da de havde kontrolleret vore fagforeningsbøger. Fik så udleveret en badebillet mod erlæggelse af 45 Pfennig. Vi fik os så et koldt styrtebad, jeg havde allerede taget min skjorte på, da jeg kom til at tage den af igen, den skulle undersøges, om der var utøj i den..
Vi kom da til restauranten og fik en humpel hvedebrød og et stykke pølse, dette velsignede hundeføde. Om aftenen fik vi kartoffelsalat ( uha ! ) med varm pølse, kaffen bestod af 4 dele vand 5 dele mælk og en del kaffe, det kostede 5 Pf. Det meste der er godt er øllet og meget billigt.
Vi gik en tur i byen men om aftenen for vi vild og kom nogle minutter for sent til Gewerkschafthause. Endelig langt om længe kom vi ind, men måtte betale 10 Pf. i bøde.
Da vi kom op lå der en i Larsens seng, så han måtte ligge hos mig den nat.

15. Maj.
Gik en tur rundt i byen, mange smukke monumenter er der, men det mest karakteristiske jeg har oplevet indtil nu, er en mængde ølhaller og disse pølser. Der er også mange torvehaller, hvor de forhandler alt muligt mellem himmel og jord.

Om aftenen opsøgte jeg den Dansker, jeg havde adressen på. Der boede også en anden Dansker der har arbejdet hos Cornelius- Knudsen, det er sikkert ingen selskab for mig, ingen af dem var i fagforeningen, det fik jeg at vide da jeg spurgte om indmeldelsen i fagforeningen.
Aage og jeg havde nemlig rendt i Gewerkschafthause, men de sagde til os at vi fik ingen understøttelse, de havde nemlig selv så mange arbejdsløse, vi skulle først melde os når vi havde fået arbejde. Nogle kolde herrer !! de fleste af dem her.
Vi gik så med de to danskere hen til en restauration, hvor jeg traf Hermansen. Han sagde der var meget godt arbejde i Berlin, men lønnen var ikke stor og man måtte arbejde som en lille hest, desuden måtte man erstatte alt hvad man lavede i brokkassen.
Jeg skulle træffe ham den næste dag på det samme sted.
Jeg gik så hjem og gik i seng.

16. Maj
Ude at søge arbejde hos Sprenger Mix og Genst, der var dog intet nogen af stederne.
En kolossal vej må man gå, når man søger arbejde.

17. Maj.
Søndag, regnvejr det meste af dagen. Efter at have været en tur rundt i byen, gik vi hen for at se på vagtparaden. En god musik har de her og nogle forfærdelig spraglede dragter, hele komedien blev dog afbrudt ved en vældig tordenregn.
Man kan se på Tysklands monumenter, at de er militærgale, alt sammen handler om krig og atter krig.
Om eftermiddagen tog vi en tur med banen til Treptow, en kunstigt anlagt skov. Derefter tog vi med sporvognen tilbage til Berlin og kørte gennem en tunnel under floden Spree, i det samme øjeblik vi kom ind i tunnellen, tændes alle de elektriske lamper, men der var en nederdrægtig kulde. Det varede dog ikke mere end 2 minutter, men det var også en spil på så det kunne blive til noget.
Om aftenen var vi i selskab med nogle Tyskere, vi sang og spillede efter en større tommelstok. Det er vist en farlig by denne her, de fleste Danskere der er her har brændt sig. Der findes knejper , af navn restauranter, kendetegnet er en rød eller anden farvet lygte, her er damebtjening, og den der kommer ind må så betale 50 Pf. for et glas øl og tillige for den" dame" der opvarter dem. En dyr fornøjelse må det være, men jeg " anstændige " menneske kommer jo ikke her.

Det er egentlig nogle rigtige bisser her. De fleste Danskere de har vist, at de kan opføre dem som de har lyst til, fordi ingen kan forstå sproget.
Nå, nu har vi begyndt at spise til middag hos en Dansk vært, det er meget billigt 2 retter mad og et glas øl for 50 Pf. Heraus ins bett.

18. Maj
Har været en mængde steder for at søge arbejde. Kun et sted hos Mix og Genest var der noget håb, han ville dog have anbefalinger og gud ved ikke hvad, men jeg skulle komme igen fredag eller Lørdag.
Gik herefter ud i Siegesalle, det ser flot ud med alle de hvide marmorstøtter ved siderne. I enden af alleen er der en vældig høj støtte med sejrsgudinden i toppen , det er også et udsigts tårn, men det koster 50 Pf og vi skal jo spare.

Da vi kom tilbage til herberget gik vi snart i seng.
Jeg traf i Gewerkshaftshause Wienbeg og søn.

19. Maj.
Vi har travet hele byen rundt i dag uden at få noget arbejde, vi var helt ude i Alt Moabit en forstad til Berlin. Vi troede vi fandt arbejderkvartererne her, men vi så dog ingen ting, gud ved hvor det ligger.

Man bruger også alt for mange penge her, og jeg kan ingen understøttelse få på min fagforeningsbog. Aage kan få 1 Mark om dagen, men de vil først have en afmeldelsesblanket.
Har skrevet til Cornelius Knudsen og fru Nørholm efter anbefalinger. Det er en dyr historie med al den korrespondance.
Jeg har også skrevet til forskellige firmaer her i Berlin, men hvis jeg ingen arbejde får til på lørdag, rejser jeg videre, man kan jo ligeså godt bruge pengene i nogle andre byer og se noget der også.
Om aftenen var Larsen og jeg sammen med den lille Bayer vi rejste med herover, det er skam en prægtig fyr, meget bedre end de Danskere der er herovre.

20. Maj.
Atter i dag prøvet det håbløse i at søge arbejde her i Berlin.
Ude at se det kunstigt anlagte vandfald i Viktoria parken.

21 Maj.
Intet nyt under solen !

22 Maj.
Fik i dag en anbefaling fra Cornelius Knudsen, jeg blev meget glad derover og gik ud til Mix og Genest. Han sagde dog , jeg kunne komme igen næste uge. Jeg rendte så rundt og tossede forskellig steder efter arbejde men fik intet.

23 Maj.
Ude at søge arbejde, kom helt ud i nordkanten af Berlin, hvor der kun var nogle store sandklitter. 
Det var en bekræftelse af at Berlin hviler på sand, det er vel også derfor at alle deres anlæg af skove omkring Berlin er kunstigt anlagde.

Det er skrækkeligt at søge arbejde her i Berlin.

24 Maj.
Ude at spadsere, spillede kort et par timer, kom tilfældig ind i en forstue til en variete sal hvor adgangen var gratis ( adgangen er for resten gratis i alle varieteer her i Berlin ) og hørte på et dameorkester. Betjeningen her besørgedes af nogle tvivlsomme damer, og de ville jo gerne fodres. Den lille Bayer der var med, var tosset nok. En af " englene " fortalte også mig , at jeg var hendes ideal, og så måtte jeg da give hende et glas øl sagde hun. Nå gudskelov, jeg var jo ikke født i går og hængt til tørring på kakkelovnen, så hos mig vankede der ingen glas til 30 Pf.

25. Maj
Ude at søge arbejde om formiddagen. Om eftermiddagen var vi med nogle Danske typografer og viste dem rundt i Berlin. Den ene der var ansat ved kristelig dagblad, gav gratis middagsmad og kaffe, og om morgenen gav han også kaffe. Han var hellig, men ellers en meget frisindet mand, det er såmænd den bedste Dansker vi har truffet på hernede.

26. Maj
Jeg var i dag ude at søge arbejde, blandt andet hos Mix og Genest, det er egentlig en sød plante den værkmester. De havde først lovet mig arbejde, men da jeg kom derud , fik jeg den besked, at der i det hele taget ingen udsigt var til arbejde der foreløbig.
Det var jo et skår i glæden, men så må jeg mase på andre steder.

27. Maj.
Ude at søge arbejde, kom ud i Wiesenstrasse , hvor der er en undervisningsanstalt for lærlinge. Jeg tænkte først det ikke kunne nytte der, men mesteren der var meget flink, bad mig komme igen om en uge, han ventede nemlig bestillinger på nogle store instrumenter, og det ville i hvert fald vare nogle måneder. Gudskelov jeg havde fået den anbefaling fra Cornelius Knudsen, nu er der igen håb, men jeg må jo ud igen i morgen for at søge.

I aften gik Aage og jeg en tur ud i Wiktoriaparken, for at se det kunstige vandfald oplyst ved elektrisk belysning, det var henrivende, først blev vandet helt rødt så blåt så gult osv. osv.
Til sidst varierede alle mulige farver mellem hverandre. Det er en meget smuk park, hvor man har en henrivende udsigt over hele Berlin, den ligger nemlig på en stor høj.

28. Maj
Ude at søge arbejde i Westen, det er dog et helvedes arbejde, jeg fik heller intet her.
Det var en frygtelig varme i dag, så jeg til sidst ikke gad mere.
Om aftenen gik vi en tur i Wiktoriaparken.

29. Maj
Stod op, gik en tur i Thiergarten, gik hjem og gik i seng.

30. Maj
I dag pinselørdag, søgte jeg ikke arbejde.

Jeg og Aage besluttede derfor at tage en tur til Köpenick. Pinse fejres her i Tyskland med hele birketræer der stilles udenfor husene hos de handlende, og restaurationerne bliver udsmykket med grønt, selv hestene for vognene bliver udsmykket med grønt, det er for resten en ganske køn skik.
 Nå, vi skal for resten på valsen, for det første kørte vi for langt, så måtte vi trave lige tilbage til Köpenick. Her købte vi tre rådne sild, næ om forladelse, røgede sild af en mand der var grøntkone, i en bagerforretning købte vi et stort stykke kage til 8 dage for 15 Pf. Så travede vi ud i en øde sandørken for at finde en oase, hvor vi kunne indtage vores himmelske måltid. Vi fandt også et sådant sted i form af et par rådne træer, og vi nød ( selvfølgelig med stort velbehag ) vores brillante måltid med ønsket om et par gode bornholmere i stedet for de ålekvabber vi havde.
Vi travede så til Mahlsdorf gennem nogle mere eller mindre behagelige sandørkener. 
Vi skulle nu finde os et sted, hvor vi kunne overnatte, og vi gik så ud at se på en lejlighed. Vi fandt også forskellige mere eller mindre hyggelige grøfter, som dog alle blev kasserede til stor sorg for mutter græsmeier, som selvfølgelig ville sætte stor pris på at vi havde overnattet hos hende.
Nå endelig kl. 9 om aftenen den 30. maj 1903, fandt vi en bedre halmstak, og her besluttede vi så at beære de høje herskaber, myggene, med vort besøg.
Vi lå i en stor rummelig seng med et knippe halm til underdyne, en himmelblå overdyne med funklende stjerner osv. Lopper var der desværre ingen af , men en helvedes portion myg, og de gjorde hvad de formåede for at forsøde tilværelsen for os arme syndere.
Nå sov i ro, men pas på gendarmerne de blö.

31. Maj
Det var et værre hotel den halmstak, jeg sov ikke hele natten og Aage gik for det meste og kiggede efter gendarmerne de blö. Da vi stod op for at gå videre, var klokken ikke 2 om morgenen, jeg havde et par næver som elefantben og mit ene øje var lukket til af myggestik, så jeg gik hele tiden og tænkte på Mathias der skulle lukke sit ene øje op.

Vi gik så rundt i forskellige skove om natten og kom til sidst tilbage til Köpenick.
Mennesket lever jo ikke af brød alene, siger en gammel vismand. Nej det er sandt, det måtte vi bekende, vi var nemlig så tørstige, og der var ikke en eneste beverding der havde åbent på denne tid af døgnet. Vi travede så rundt på de såkaldte spadsereveje omtrent døde af hunger og tørst og kom blandt andet ud i en ganske brillant mose, hvor vi gik i vand til op over knæene. Nå, jeg er jo en erfaren mosevandrer, så jeg klarede jo skærene. Da vi var kommet midt ud i mosen stod der en tavle med de belærende ord, " det er strengt forbudt at færdes her i mosen " ejendomsbesidderen. Det var jo en køn kop te på den tid af døgnet.

Nå vi var så småt begyndt at tænke på, om vi ikke skulle vende om, og efter dette her betænkte vi os ikke længe. Til alt held havde en restaurationshave lukket op da klokken var 6, og så fik vi et stort glas øl og de for mennesker uundværlige spisevarer. 

Efter denne omgang travede vi rundt i skoven og sang af vores lungers fulde kraft, så tørrede tøjet også hurtigt ved den varme legemet udviklede. Vi kom til Friederickshagen og fik noget i skrutten. Omsider blev det aften og vi besluttede så at tage til Berlin og sove på Gewerkchaftshause. 

Da vi kom til Berlin fik vi et dejligt forfriskende bad men måtte betale 50 Pf. for sengen da vore gamle senge var optagne. 

Der var også et brev til mig fra en Chr. Steinke, hvor jeg havde søgt arbejde, at jeg godt kunne begynde på onsdag. Nå jeg blev selvfølgelig glad for det og gav en " skive ".

1.-22. Juni.
Har stadig ingen lyst til at skrive dagbog, jeg har arbejdet hos denne her Steinke, en forrykt fyr og har til dato kun fået 18 Mark om ugen. Jeg har haft den største lyst til at gå derfra, tilmed fordi jeg er kommet ind i metalarbejderverbandet her, så kan jeg få understøttelse når jeg bliver arbejdsløs. Nogle har rådet mig til at blive her foreløbig, andre til at gå straks, jeg er foreløbig bleven her , da her er jo meget at lære.

Det er egentlig en grinagtig stilling man er i her, man lever næsten altid på en løgn, immer må man fortælle " dies habe ich shon gemacht ". Nå sådanne små synder straffer Vorherre vist ikke.
Jeg er kommen til at bo hos et par gamle gemytlige folk i Brummenstr. 64 ved navnet Eckert, her har jeg det så godt jeg kan forlange.

Jeg tænker egentlig så tit på at besøge far og mor, egentlig føler jeg ingen hjemve, men jeg synes det kunne være morsomt at overraske dem.
Når jeg blot kunne komme over på den elektriske fabrik, der tjener de da noget.

Min gode ven og rejsekammerat er gået til Hamburg for at søge arbejde tillige med Raith og 2 andre fra social ungdomsforening, bare han nu snart måtte få arbejde. Jeg savner ham nu ligegodt, nå det går vel nok alt sammen, humøret er jo det vigtigste.

23. juni
I dag har jeg arbejdet på akkord og arbejdet 1½ time over, så får jeg jo lidt mere i løn på lørdag, og det kan jeg min salighed også trænge til.

24. juni.
Arbejdet, spist og drukket, derefter gået i seng, var egentlig i dårligt humør i dag.

25. juni
Slidt som et bæst i dag og ingenting har man ud af det, det er vist en sød sjæl ham jeg er kommen hos, han ligger i proces med alle mennesker.

26. juni
I dag er gået ganske som de andre dage, blot har jeg opdaget, at ham jeg er hos er lidt, ja endda ikke så lidt af en kæltring. Hvor han kan snyde mig, der gør han det, så jeg må jo passe på. Så vil han have jeg holder med ham, når der er noget i vejen med hans lærlinge, jo, god morgen madam Dik, næ min gode mand, der kom du til den urette.

27. juni
I dag er det pengedag, så ved jeg på forhånd, jeg skal have fest med ham ( denne Steinke ).
Selvfølgelig gik det også sådanne i dag, jeg måtte ligefrem skændes med ham for at få for de 1½ overtime jeg havde haft.
I aften var jeg i Skandinavisk håndværkerforening, hvor jeg egentlig morede mig ganske godt.
I dag har jeg også købt støvler og kravetøj osv. Det er egentlig meget billigt her.

28. juni
I dag var jeg i Spandau tillige med formanden for ligbrændingsforeningen i Danmark og en anden Dansker. Formanden var stukket af hjemmefra fra en ågerkarl, som fuldstændig havde ham i kløerne, da han havde skrevet en anden mands navn under på et stykke papir, nu tør han ikke mere komme hjem. Det må egentlig være trist at rejse på den måde.

Nå, vi tog så med undergrundsbanen Zoologischer Garten og derfra med banen til Spandau, der var egentlig ikke noget ved turen. 
Da vi gik hjem om aftenen havde vi et par damer med, men de så bedst ud i mørke, så dem var der ikke meget ved, jeg gav nu temmelig mange penge ud på den tur.

29. juni
Jeg fik i dag et brev fra Aage, de er nu kommet til Hamburg efter knapt 7 dages march, gud ved om de ikke også har gået om natten. Han har endnu ikke fået arbejde, hvorimod skrædderen og Raith har fået arbejde i Perleberg.
Klejnsmeden er allerede så ked af rejselivet , at han har skrevet hjem til København efter penge til at rejse hjem for.
Om aftenen var jeg sammen med nogle andre Danskere , vi kævede en mængde øl i os.

30. juni
Arbejdet som sædvanlig og derefter gået i seng.

1.juli
Igen arbejdet osv.

2. juli
I dag var jeg led og ked af alt muligt mellem himmel og jord, jeg havde ikke engang lyst til at gå en tur, men faldt i søvn på sofaen.

3. juli
Gud hvor har jeg slidt i dag, jeg arbejdede på akkord , og det var en hede, så jeg måtte smide næsten alt tøjet og dog rendte sveden af mig i stride strømme.

4. juli
I dag var det nok engang pengedag.
Der skete ellers intet mærkeligt , nå det mærkelige er der i det hele taget ikke meget af..

5. juli
I dag har jeg presset mit tøj, min jaket der egentlig var kasseret, er nu kommet til ære igen.
Jeg skulle have været i Zoologischer garten med nogle andre, men kom for sent, så de var gåede.

Så stødte jeg på et par Danskere, og vi travede så Berlin om og kom blandt andet ind til Mariska, en Ungarerinde, Danskernes yndling hernede. De havde lært hende en hel del Dansk, det er for resten en rask, livlig pige, hun har været sangerinde, siges der. Nå det er meget muligt, hun har en god stemme og spiller godt på klaver,
jeg sang også efter en større taktstok og konsumerede en god portion øl, man kan egentlig drikke en mængde øl, uden at blive fuld.
Nå, om aftenen var jeg jo noget søvnig og faldt i søvn i sporvognen og kørte over ½ time længere end jeg skulle.
Så var den dag gået.

6. juli
I dag er det hverdag og så oplever jeg sjældent noget, jeg må snart finde på noget, for jeg keder mig om hverdagen.

7. juli
Det er egentlig en nederdrægtig karl jeg er hos, immer og altid skal han slå de arme lærlinge. Den største af dem slår han nu aldrig, men han flæber også blot han bliver skældt ud .

8. juli
Her er egentlig trivielt hos denne Steinke, de arme lærlinge tør ikke engang se til hinanden, skælder og smælder hele dagen, så jeg er snart led og ked af det hele. Så er hans maskiner ikke nøjagtige, så man må bestandig rette på dem.

9. juli
I dag har jeg ikke haft spor lyst til at arbejde, den sidste akkord tjente jeg ikke en øre på. Det meste af dagen har jeg måttet rette på fræsemaskinen, og det regner han naturligvis med i akkorden den slavesjæl, men jeg skal rigtignok også gøre vrøvl med ham på lørdag. Jeg var tilfreds, at jeg snart havde noget andet arbejde.

10. juli
I dag havde mesterens søster, ( en ung pige der holder hus for ham ) fanget en lille gråspurveunge, der næsten ikke kunne flyve. Først satte hun fuglen i et bur, men katten den var jo meget slikken efter den, og den gjorde jo alle mulige anstrengelser for at få fat i den. Da pigen nu hen af eftermiddagen havde set længe nok på fuglen, satte hun den uden videre ind i værkstedet for at katten kunne få fat i den. Den fløj straks ned på gulvet og satte sig under boremaskinen, og katten gik lige forbi den uden at bemærke den. Heldigvis fik en af lærlingene fat i fuglen og lod den flyve ud af vinduet, men så gik det infame kvindemenneske ned i gården og gav fuglen til katten, som selvfølgelig åd den med velbehag. Man skal nu lede længe efter en sådan råhed, og jeg havde den største lyst til at give hende en regulært dragt klø, sådan et infamt bæst.

Da jeg kom hjem, lå der et brev til mig, jeg blev selvfølgelig glad for det, men derimod ikke ved at høre, at fader er syg igen. Nå man må jo håbe han snart bliver rask igen.
Holger spørger stadig efter mig siger moder. Nå jeg ville jo også gerne se ham, jeg synes det er et år siden jeg rejste hjemmefra og ikke 2 måneder.

11. juli
I dag var det atter pengedag og atter vrøvl.

Om aftenen gik jeg en tur i Skandinavisk forening, hvor jeg morede mig meget godt.

12.juli
I dag har jeg købt hat og skjorte osv. 
Den lille Bayer kom til mig i dag og vi gik så en tur. Vi kom bl.a. ind i det gamle museum på slotspladsen, der var mange kønne ting imellem, men er det nu ikke karakteristisk, næsten alle de billeder og malerier der er, forestiller kristelige temaer. Det meste af det var alt andet end sund tanke.

13. juli
I dag har jeg arbejdet til 8½ , så jeg er dødtræt, det er virkelig for lang en arbejdstid, og så for den løn man får.

14. juli
Det er nogle kønne akkorder man får her. Jeg sagde også til ham i dag, at jeg ikke ville lave denne akkord færdig på den tid og for den betaling han ville give. Nå efter noget vrøvl kom jeg da til at lave det færdigt på timeløn og fik da også noget mere for overtimerne.
En rigtig udbytter er han.

15.juli
Træt af dagens møje og besvær, sidder jeg nu i mit værelse i Brummenstrasse, langt væk fra dem jeg egentlig holder så meget af. Gud ved hvordan fader har det nu, og moder går vel dødtræt af al den rumsteren med børnene.
Det er egentlig et surt liv at være arbejder og ikke mindst arbejderhustru.

16.juli
Nej her bliver jeg ikke længe, arbejde som et dyr og så fortjene et par og tyve Mark, det er ikke efter mit bestik.

17.juli
Donnerwetter, sikken et tordenvejr i aften, det tordnede onde lyne mig og det lynede onde tordenemig osv.

Det er for resten nogle gemytlige gamle folk jeg bor hos her, manden har købt en gramophon, og nu leverer han koncert hver anden aften, det er en glimrende gramophon, klar og tydelig, man kan forstå hvert eneste ord. Nå den har også kostet 85 Mark.

18. juli
I dag er det vieder pengedag og så en nederdrægtig tordenregn, nå den skader nu ikke.
I aften var jeg i den Skandinaviske forening. Det er for resten en morsom måde de hilser de rejsende svende på, først de tre nordiske hurraer Hep hep hurra og så det lange, så Vesterhavets brusen, så Kronborgs tågesignal, så braminerhyl og så en rask sang og så skål svend.
Det er nu ellers et regulært kor der samles her, jeg føler mig rigtig tilpas, som når jeg er iblandt gode kammerater.

19. juli
Den lille Bayer kom ikke i dag, jeg gik så hen hos Thode og spiste til middag.
Om eftermiddagen gik jeg på Gr. Berliner Kunstausstellung. Det kostede nu 50 Pf., men det var egentlig ganske interessant. Der var en anden Dansker med, og vi fik en interessant diskussion om hvad kunst er. Det er mærkeligt at folk bliver ved at hænge ved de gamle fordomme og tro alt det, som de er proppede med fra de var ganske små. Nå lidt efter lidt måtte han dog indrømme, at kunsten bar den herskende klasses præg.
Det der interesserede mig mest var karikaturtegningerne, fordi der ligger som regel en tanke dybt skjult i disse, en tanke det morer mig at finde.
I dag var jeg henne på Gewerkschaftshause, og der var et brev til mig fra Aage min brave ven. Gid jeg havde ham her hos mig, han er nu efter mange genvordigheder kommen til Neumünster, hvor han har fået arbejde, gudskelov da, han har også gået længe nok.

20. juli
I dag fik jeg allerede lykønskningskort fra fader og moder og mine søskende og et brev fra Emil, med en lille bebrejdelse af at jeg ikke har skrevet til ham endnu. Nå han læser vel de breve jeg sender til fader og moder, men for resten skulle han have ventet et par dage, for jeg har allerede i går sendt et brev af sted til ham.
Altid er det moder der skriver brevene, nå hun er jo vandt til at hænge i.
Tante Christine ligger ved døden, hvad skal der dog blive af de stakkels børn ?
Det kort jeg fik havde moder lavet og Christian havde skrevet på det med guldblæk, det var venushår der var presset på et kort, jeg tør vædde på at moder allerede længe haft det kort liggende for sin Theodor, jeg har egentlig en god moder.

21. juli
I dag er jeg altså 22 år, en køn alder, jeg begynder snart at blive gammel.
Jeg havde ingen lyst til at arbejde over i aften, nå hvor han blev gal i hovedet den gode Hr. mester, men det tager jeg mig nu ikke så nær.
Om aftenen gik jeg hen hos Thode for at træffe nogle naver der og bagefter hen hos Westholz, men det syntes som skæbnen var mig grum, jeg traf ingen jeg brød mig om, og så fandt jeg til sidst på at gå hjem i seng, meget genialt for resten..

22. juli
I dag skændtes jeg med mesteren efter en større tommelstok. Han var vist gal i hovedet, for han stod og forfuskede alt hvad han lavede hele formiddagen. Jeg havde sat en skrue for meget i en plade, noget der slet intet havde at sige, så lavede han en " fest " og sagde , at jeg var vist besoffen fra min geburstag. Han fik rigtignok besoffen den flab, og jeg var ikke langt fra at gå med det samme, men han måtte jo fortælle, at sådan havde han ikke ment det.

23. juli
I dag har jeg arbejdet som sædvanlig og ikke oplevet noget.

24. juli
Jeg tror jeg vil lade mig fotografere på søndag for første gang i mit liv, jeg ved de ville blive glade derhjemme for mit kontrafej.

25.juli
Igen vrøvl med mester og hans processer. Der er en mand der har skældt ham ud for en svindler og en geldschneider, det har hans volontør fortalt ham. Under gråd og tænders gnidsel fortalte volontøren ham, " ich vill nichst eingezogen verden ". Sikken en fest der blev, og jeg skulle nu være vidne till alt han havde sagt, for mester havde allerede sagsøgt manden der havde skældt ham ud. Det er nu også en slem klovn til volontør. Så kommer jeg altså til en proces til, og en er jeg allerede indviklet i , og så kommer det dertil også, at jeg vel også skal vidne for en Dansker der sagde til mig, at en dame der gik forbi, havde smukke øjne, hvorover der blev slagsmål og politiet kom osv.osv. Ja det er et dejligt liv at være tosset.
I aften var jeg henne i skandinavisk håndværkerforening.

 Der var også en Svensker der havde valset i længere tid, han var blikkenslager og kom fra Leipzig. Han havde stadig intet arbejde haft, han havde været oppe hos konsulen for at bede denne om at sende ham hjem, hvad han dog havde nægtet. Det gjorde mig nu ondt for ham, og jeg gav ham til natte logi, et glas øl og en cigar. Jeg har sjældent set en sådan taknemmelighed som den han lagde for dagen, på den måde han tog mig i hånden under bordet og sagde " tak du ", og sikken en glæde, da der bagefter kom en skrædder ind, der havde fået arbejde ved asfalteringen eller nedlægning af spor i gaderne, han lovede at han skulle skaffe ham arbejde. Der var også en Dansker med, en gemytlig fyr fra Helsingør. Han kom fra Budapest, en bygningssnedker var det. Der udspandt sig nu følgende samtale mellem Svenskeren, Danskeren og en anden dansker, en skomager der kom fra Århus.
Svensk blikkenslager:
Du, hvad var han der lovede dig arbejde?
Bygningssnedkeren:
Han var vist ingeniør eller sådan noget.
Blikkenslageren:
Tror du virkelig en ingeniør har 3½ Mark om dagen.
Bygningssnedkeren:
Ja, han var sgu noget ved musikken s´åen noget stort ! om han var trommeslager eller fløjtekarl, det ved jeg ikke, men det er også lige meget
Blikkenslageren:
Kan jeg få arbejde der, så tager jeg det, om en måned tror jeg det bliver bedre for blikkenslagere. Men får jeg nu ikke noget , så må jeg se at komme hjem, ja hvad fanden skulle jeg også her efter, jeg havde godt arbejde hjemme, som jeg er rejst fra .
Bygningssnedkeren:
Hvad er det nu for noget sludder med dig landsmand, det er da klart du får arbejde, ja det er nu lige meget, skal vi ikke være landsmænd.
Blikkenslageren:
Ler, jo det kan vi sgu godt.
Bygningssnedkeren:
Tror du vi får skåne tilbage ?
Blikkenslageren:
Det ved jeg sgu inta
Bygningssnedkeren :
Nå det er nu også lige meget, det skal nu ikke skille os, men ser du, når du nu har fået arbejde så ser du bare at blive ingeniør, og så skaffer du mig arbejde som formand, for jeg kan bedst med at skælde folk ud, men først skal jeg mase på alle bygnings snedkerne her i Berlin.
Nu kommer den tredje Dansker til skomageren,
Har i været oppe hos konsulen og slå ham for noget ?
Blikkenslageren:
Ja, jeg var først oppe hos Gesandten, men der viste de mig hen til konsulen. Havde jeg da bare truffet gesandten, han skal være så bra til at hjælpe folk. Hos konsulen fik jeg 1½ Mark, jeg ville have han skulle sende mig hjem, men det ville han ikke.
Bygningssnedkeren:
Død og pine, der må jeg op, han gir mig nok 2 Mark.
Skomageren:
Lad mig nu se dine støvler svend
Bygningssnedkeren viser ham sine og samtidig også blikkenslageren.
Skomageren:
Er I tossede, I siger bare at I ingen støvler har, så får I et par, de passer næsten aldrig, så får I 2 Mark.
Bygningssnedkeren:
Der må jeg sgu op, men sæt nu støvlerne passer, hvad fanden skal vi så gøre.
Skomageren:
Så tàr i naturligvis støvlerne, men så skal i bare bede om 25 Pf. til at smøre dem med, for de er næsten altid stive.
Blikkenslageren:
Jeg kan sgu inta gå derop mere, når jeg har våret der en gang.
Begge Danskerne:
Sikke noget sludder svend, vil du bare mase på,
Skomageren:
Har I været oppe i Kristelig forening for unge mænd ?
Næ !
Vil I så bare gå derop, men I skal gå en ad gangen, så får I 1 Mark af den Skandinaviske præst, men hvis I går derop sammen, får I kun 1. Mark til deling. I skal bare se lidt gudfrygtige ud, og det kan I jo nok.. De hellige spiller så tit komedie, og de hugger jo fra os hvor de kan, så hvorfor skulle vi ikke redde noget hvor vi kunne.
Bygningssnedkeren:
Det er svært hørt, altså i morgen svend, da tager vi det det allerhelligste ansigt på, og så går vi til bønnemøde. Nå skal vi nu se at komme af sted - så gik vi hen og fik os et glas øl og gik hjem og i seng.

26.juli
I dag gik jeg hen hos Thode. Der traf jeg blikkenslageren og bygningssnedkeren samt en anden blikkenslager fra København. Det var ikke bedre fat med ham, han havde gået her i Berlin en uge, han havde 3 Mark da han kom hertil, fortalte han. Nå der var nogle Danskere der havde givet middagsmad, men de havde nu ingen nattelogi, så der var ikke andet for mig at gøre end at lade hatten gå rundt, det er nu første gang jeg har prøvet det, men det bliver vel ikke den sidste. Nå jeg fik 1,80 Mark ind og jeg gav dem kaffe og en skærv efter mine fattige syle, de var meget glade for det , og jeg var glad fordi jeg havde hjulpet et par svende en lille tid.
Jeg gik derefter ud til Tegel tilligemed 2 Svenskere. De fattige Naver ville jeg nu have haft med, men de ville ikke, de så farlige ud i tøjet. Nå skidt, for mig behøvede de ikke at genere sig. 
I Tegel morede vi os nu meget godt, jeg så blandt andet et træ der var fuldstændigt hult, det havde en meget mærkelig facon, det var fuldstændig muret indvendig med almindelige mursten, men det havde en dejlig grøn krone.

Jeg blev nu ikke fotograferet grundet på de 2 ture vi kom til Tegel, men jeg skulle nu helst have haft et fotografi sendt hjem til faders fødselsdag.

27. juli
I dag som alle hverdage.

28. juli
I dag har jeg fået et brev fra Fritz Lundquist, han er nu kommet til Nürnberg, hvor han har fået arbejde.

29.juli
I dag var jeg henne i Valdemars str. og hilse de Danskere der kommer der, fra Lundquist.

30. juli
I aften traf jeg en Slesvig Holstener, der sad i en restauration. Han er skomagermester her i byen. Det er mange gange morsomt at træffe en der tiltaler en på Dansk, de fleste mennesker kan ikke forstå jeg taler så godt tysk, eftersom jeg kun har været her i 3 måneder.

31. juli
Jøderne er ikke godt afholdte her i Berlin, alle steder hører man nedsættende om dem.

1. August
I dag var jeg henne i Skandinavisk Håndværkerforening, men det var en temmelig triviel aften.De diskuterede foreningens anliggender, det kan nu være meget godt, men forbandet kedeligt er det, at de altid skal tvære en sag ud, noget der slet ikke er nødvendigt.

2.august
I dag da jeg går i Brunnenstrasse, møder jeg den lille Bayer. Jeg havde ikke set ham i tre fire uger, han havde arbejdet i Strelitz. Nå vi gik så en tur, jeg skulle bestemt have været fotograferet i dag, men det blev ikke til noget. Nej jeg må gå lige direkte til en fotograf inden jeg spiser til middag, ellers bliver det aldrig til noget, jeg havde oven i købet købt 2 roser, som jeg skulle have i knaphullet, men den ene gav jeg til Bayeren og den anden til en kvindelig kelner i et teater, hvor vi var om aftenen. Nej det er nu egentlig ikke sandt, for hun huggede den selv bæstet, men jeg gjorde nu ingen modstand, for jeg kunne ikke lade være at le ad hendes frækhed. Vi morede os nu meget godt der. Der var særlig et par Ungarerinder, der sang og spillede samt dansede en ganske brillant dans. Sådan en pige skulle man have sig.
Om aftenen tog jeg Bayeren med hjem, han sov hos mig om natten. Folkene sagde ikke noget, de sov nemlig som stene.

3. august
Nå det er nu meget skikkelige folk jeg bor hos, de gav oven i købet også Bayeren kaffe om morgenen. 
Om aftenen tog jeg af sted med Bayeren, og nu er den fugl også fløjet. Han var nu egentlig en god kammerat. - - Gud ved om jeg ikke snart er færdig med arbejdet her, han fortalte nemlig at han var ked af det arbejde han havde påtaget sig, den gode Hr. Steinke, nå skidt , verden er jo stor og jeg er så lille, så der bliver nok plads til mig.

4. august
Så gik det som jeg havde anet, jeg blev fyret med al mulig honnør, donnerwetter og gud ved ikke hvad. Nu har han altid fortalt mig, at han ingen lærlinge ville have mere, og så ser jeg i Berliner lokal anzeiger at han søger sig en lærling i dag.
Nå jeg er på en måde glad for at jeg er kommen væk herfra, for jeg var så lumsk ked af det her.
Nå så må jeg altså til at mase på igen efter arbejde.

5. august
Så fik jeg min salighed arbejde i dag donnerwetter " du hast swein mit dir gehabt " som tyskerne siger. Gud ved hvad det er for arbejde ? Nå det går vel nok alt sammen. Da jeg kom ned i porten stod der nogle andre , som også havde søgt men intet fået. De spurgte mig om jeg havde fået arbejde, de begyndte nu en længere
længere geschichte, nå men da de hørte jeg var i forbundet , fik sagen straks en anden vending og jeg gav et glas øl til hele koret.

6. august
I dag begyndte jeg at arbejde. Det er en automobil fabrik, der var en halv snes svende og nogle lærlinge. Der er ingen kunst ved at lave det arbejde her, det er næsten for simpelt igen. Arbejdstiden er 7½ - 5 og så en halv time middag, det passer mig nu meget godt.

14. august
Der er ikke meget ved det arbejde jeg laver, jeg ved ikke om jeg skal blive eller gå herfra, tiderne er jo sløje, så jeg bliver vel her foreløbig.

15. august
I dag har jeg arbejdet et par timer over. 

Det er da et fandens vrøvl de laver i skandinavisk håndværkerforening. Nå mod slutningen blev det gemytligt nok, derfra gik vi hen og spiste rødgrød hos den Danske værtinde på Alexander Platz, det smagte sagomelme efter mer.

16. august
Det er dog et nederdrægtigt regnvejr her snart hver anden dag. 
Jeg skulle have besøgt den Tyske soldat fra forrige søndag, men Peder Waskow var stukket af, så jeg kom ikke ud på kasernen, det ærgrer jeg mig nu egentlig over.
I dag har jeg været i Panoptikon. Der var mange brillante ting imellem, der var en hel del krigs interiører der var særlig brillante, når folk ville tænke over hvad de så.
Derefter gik jeg hen på et anatomisk museum, det var ualmindeligt interessant.
Det var ganske karakteristisk at se med hvilken interesse folk betragtede den afdeling, der omhandler menneskebarnets tilblivelse og en hel del besværlige og mislykkede fødsler, og hvorledes operationen foregår ved den slags tilfælde.
Det er dog også en grusom synd mod menneskeheden, at der hviler dette hemmelighedsfulde slør over hele kønslivet, de burde undervises i skolen om den slags ting, så faldt der ikke så mange ulykker på den opvoksende slægt, som der gør nu i kraft af deres uvidenhed.

17. august
Har fået det brev tilbage som jeg sendte til Aage, så må han allerede være rejst væk igen. Det var kedeligt han ikke fik brevet.

18. august
Jeg begynder at kede mig her hvor jeg bor nu.

19. august
Det er noget forfærdelig kedeligt arbejde her, der er også gået en i dag som kom dagen førend jeg. Jeg følger vist snart efter tror jeg.

20.august
I dag fik jeg et brev hjemmefra, det er det sørgeligste brev jeg nogensinde har modtaget. Tante Christine er død, fru Rasmussen fra asylet er død, onkel er kommet på hospitalet og er meget syg, og fru Hansen er også meget syg, det er næsten lidt for meget på en gang. Jeg har slet ikke lyst til at skrive mere. Bare jeg kunne sende dem nogle penge hjem, for det kniber vist for dem, når de har haft alle udgifterne til tante Christines død og begravelse o. m. a.

21. august
I dag fik jeg et brev fra Emil, han skriver at hans fader vist ikke lever året ud, ja det er nogle sørgelige breve jeg får lader det til. Jeg har for resten været i dårligt humør i dag.

22.august
I dag stak jeg mig i hånden med et spiral bor da jeg skulle tage en pinol ud af pinoldoggen. Boret traf lige en åre, så der stod en lang stråle blod ud af hånden, så jeg måtte hen på unfallstationen og forbindes og senere til lægen, det smertede og hovnede ganske uhyggeligt op.

23.august
Skrevet et brev til Emil, været henne hos Mariska og på en damekneipe.

24. august
I dag ville jeg egentlig gå på arbejde igen da min hånd ikke er synderlig øm, men jeg havde ikke spor af lyst og så holdt jeg blå, Det er vist første gang i mit liv.

25. august
Bare man kunne slå ind på en anden levevej, for der er ikke meget ved at være mekaniker, ingenting får man for sit arbejde takket være den sløje organisation af mekanikere og Schlossere og hele det pibetøj . Jeg ved ikke hvad det er for en idiotisk profession, betaler 3- 5- 600 Mark for at lære og så får de ingenting når de er udlærte, det glade vanvid.

26. august
Gud ved hvordan Aage har det nu, det var en skam han ikke fik mit sidste brev, han tror måske at jeg ikke gad skrive til ham, gud ved om han har fået arbejde ?

27. august
Det er djævleblændt man ikke tjener nogle flere penge, lyst til at more mig har jeg nok af, men det koster skaller. Når man endelig morer sig en søndag, må man sulte hele ugen.
Ja livet er dejligt og rejer det er godt, men de koster halvsjette mark for en pot.

28. august
I aften er jeg blevet færdig med Wessels samlede digte. Der er nu flere af dem jeg ikke rigtig forstår, om det nu er Wessels skyld eller min, det ved jeg ikke, men formodentlig er det min.
Nu er det snart efterår og vi har ikke haft sommer endnu, det er nydeligt må man sige.
Jeg skulle egentlig skrive nogle breve i dag, men det har jeg ingen lyst til, så det må vente.

29.august
Fy for pokker, det var en lille ugeløn jeg fik i dag, der blev trukket af for de to dage jeg var syg.
Om eftermiddagen gik jeg en tur rundt med en Svensker, for at studere Berlin ved nat, det vil sige det ydre liv. Det var en meget interessant tur, hvis jeg skulle skrive alt det op vi så, blev jeg da ikke færdig med det første.

30. august
I dag sov jeg til Kl. 12 ½. Så gik jeg en tur og kom bl.a. ind i akvarium ved Unter den Linden. Det var ganske brillant må jeg sige, der var alle mulige fisk og havdyr, der her var at se og det interessanteste var, at de alle sammen var levende. Hvad jeg her så af sjældne fisk og havdyr glemmer jeg ikke, og så den originale måde det var indrettet på. Det var virkelig de 25 Pf. værd.

31.august
I dag kom jeg ½ time for sent på arbejdet, det var umuligt for mig at komme med sporvognen, de er også fuldstændig tossede til at køre Berlinerne.

1.september
I dag har der været kejserparade. Det skulle have været i går om gud ville, men det ville han nok ikke, for det var nemlig regnvejr, og så blev " karnevalet " udsat til i dag. Børnene i skolen har fået fri i to dage på denne måde og i morgen har de også fri, på grund af Sedan festen, idiotisk er det.
I aften skulle jeg til en teaterforestilling ( privat ), men den blev forbudt af politiet lige førend de skulle spille, fordi den ikke var meldt til politiet. Å herregud, det var ikke andet end en større dilettant forening ! 
Ja her i Tyskland har politiet da sin snude alle vegne, hvor den ikke behøver at have den.

2. september
I dag kom min værtinde og fortalte mig, at jeg skulle møde på politistationen.
Gud ved hvad jeg skal der.

3. september
Så var jeg altså på politistationen i dag. Gud ved hvad det var for en komedie.
Først skulle de se alle mine papirer. Da jeg var færdig med det, bad politibetjenten om jeg ville komme med ind i et andet værelse, det var vist et detentionslokale, for der stod en seng med en madras i, og der var, ved den ene væg en hel mængde rum med trækgardiner for. Jeg troede først at jeg skulle undersøges for om jeg havde en eller anden sygdom, men han holdt et helt forhør over mig, hvad jeg tjente og hvor jeg arbejdede, om jeg aldrig før havde været udenfor København, om jeg havde rede penge og alle mine familieforhold.
Jeg var lidt storsnudet i begyndelsen og spurgte, hvad de ville mig, nu har jeg boet her i Berlin et kvart år, og så begyndte de at lave krack med mig, Nå, De må undskylde sagde betjenten, men vi skal stille de spørgsmål. Om De nu har mig mistænkt, eller det er på grund af kejserbesøget, men det er mig for så vidt temmelig ligegyldigt.

5. september
Nå, i dag er der igen gået en fra værkstedet, fordi han skulle lave nogle fahrradsspuler for 1½ Mark. Han havde ellers tjent meget godt på de store spuler, men der er heller ingen forlig mellem priserne på de store og små spuler. Jeg forlangte også mere i løn, og det lovede han mig også, han sagde herefter, at jeg skulle lave spulerne på akkord, så jeg er snart færdig der tænker jeg, for jeg vil i hvert tilfælde ikke lave de spuler for 1½ Mark.

I aften var jeg i Skandinavisk håndværkerforening. Der gav jeg nogle numre. For første gang hernede, endvidere besluttede jeg og 2 andre, at tage til Potsdam i morgen søndag..

6. september.
Så var jeg altså i Potsdam i dag tillige med 2 Danskere, det var en brillant tur og meget interessant. Først kørte vi med Hochbanen til Potsdamer Bahnhof. Det er en rask trafik der og her i Berlin, jeg kan godt lide Berlinerne, de betænker sig ikke så længe, vognen er knap kommet i stå før den kører igen.
Fra Potsdam Bahnhof kørte vi til neu Babelsberg og spadserede igennem parken til slottet mod erlæggelsen af 25 Pf. Det så jo ikke så lidt hyggeligere ud end mit schlafstelle , man kan nu ikke lade være med at tænke over tingene. Her ligger et sådan slot hen til ingen nytte, de kejserlige og de kongelige og hvad de nu er alle sammen, de har så mange slotte med hundrede af værelser, og så ligger der folk i tusindvis på gaderne og sover i Berlin, ja det er et velsignet samfund man lever i.
Nå fra Neu Babelsberg tog vi så med en færge til Potsdam. Det er for resten en meget interessant by, her er mange smukke bygninger og en mængde kaserner, det er formodentlig for at beskytte kejseren, som næsten al sin tid opholder sig her, mod indre og ydre fjender som han så kønt siger.
Her i Potsdam beså vi også slottet Sanssouci som er bygget efter en tegning af Frederik den 4. Skitsen så man så på slottet, eller det skulle rettere være en tegning, men de måtte næsten hellere have ladet være med at udstille den for en tegning, for værre makværk har jeg da ikke set. Jeg siger tak hvis de skulle have bygget slottet efter den tegning, for den så ud som min lillebror havde lavet den.
Lige i nærheden af slottet ligger en vindmølle, som kejseren ville have væk, da han nemlig ville bygge slottet på den grund hvor møllen stod, men mølleren ville ikke sælge og kejseren anlagde da proces imod mølleren, men tabte sagen.
Lige foran slottet ligger et springvand der til tider springer 40 meter i vejret. Det er meget smukt her omkring springvandet, hvide marmorfigurer og bænke der træder meget skarpt frem mod de grønne træer og buske.
Der er selvfølgelig mange interessante ting i selve slottet.
Henne i nærheden af slottet Sanssouci, ligger det slot hvor kejseren plejer at bo. Der i parken var der flere ting som Tyskerne har røvet fra Kineserne bl.a. en himmelglobus fra Peking og flere andre astronomiske redskaber. I vandet svømmede millioner af guldfisk så smukke som jeg ikke har set dem før.
Herfra gik vi så op til Ruinenberg, det ser næsten ud som ruiner fra Italien som man kan se dem på billeder, men disse ruiner er kunstigt byggede , herfra er en henrivende udsigt.
Så begyndte vi så småt at vende næsen hjemad mod Berlin efter at have spillet et slag kort i en have.
Det var en af de interessanteste søndage jeg har haft her i Berlin. Jeg kommer til at huske på at den mølle jeg så, har jeg skrevet en tysk stil om ude hos Nicolai Petersen, den kostede mig skam noget hovedbrud, men den gang tænkte jeg ikke på, at jeg skulle få den mølle at se i virkeligheden.

7. september
Det er en ordentlig varme vi har haft de sidste dage her i Berlin, men nu ser det nok ud til at man skal have lidt regn i dag.

8. september
Intet nyt.

9. september
I dag fik jeg mig en ny schlaf kollega.

10. september
Det var en værre overraskelse da jeg kom hjem i aften. Min ærede schlaf kollega havde stjålet min jaket, min slipsnål som jeg havde fået af fader, endvidere et kravebryst. Jeg gik over og meldte det på politistationen, da jeg kom tilbage så jeg, at han også havde taget alle mine postkort med, der var nu flere som jeg nødig ville miste. Det er en nydelig historie, nu har jeg intet ordentligt tøj til på søndag, penge havde jeg heldigvis ingen af, så dem kunne Hr Spitzbuben ikke tage.
Jeg skulle nu have været til møde i dag i fagforeningen, men den fest som jeg har haft i aften, har virkelig forhindret mig. Så var de tilmed storsnudede på politistationen, men så var jeg storsnudet igen.

11. september
Det ærgrer mig nu ligegodt, at den tyveknægt har hugget mine bedste sager. Når man havde nok, kunne det være lige meget, men det er jo som der står i den hellige skrift " Hvo som intet haver fra ham skal fratages det han haver ".

12.september
Det er da en rigtig slavekarl ham jeg er hos, det lader ikke til han vil give mig mere end de lasede 40 Pf. i timen.
Sikken en fest der var i Skandinavisk forening i aften, det er vist første gang der er lavet sådan en fest. 
Jeg traf en af Emilius Petersens sønner i foreningen, han er maler og er kommet hertil for 14 dage siden. Det er noget sent for en malerklat.
Min værtinde har nu fået tilsigelse angående tyveriet.

13. september
I dag var jeg i Treptow, og senere kævede jeg den ganske godt.

14. september
I dag havde jeg tømmermænd så det kunne blive til noget, så holdt jeg blå og ærgrede mig over at jeg havde gået og kævet den.
Det er satans så man er fornuftig, når det er for sent.
I dag var min værtinde hos politiet, hun fortalte da hun kom hjem, at politiet kendte ham der havde hugget mine sager og at han allerede havde begået 5 andre tyverier fra Schlafsteller akkurat på samme måde som hos mig. Politiet var nu godt på spor . Så er der måske noget udsigt til, at jeg får mine sager igen.

15. september
I dag var jeg jo et bedre menneske. I aften skrev jeg et brev hjem, jeg syntes det var så længe siden jeg havde skrevet, og det er ikke længere siden end forrige søndag, jeg skrev et postkort hjem.

16. september
I dag fik jeg et brev hjemmefra og jeg havde lige sendt mit brev af sted i aften. De har det vist ikke videre gemytligt derhjemme efter hvad jeg kan forstå på moder. Fader er dårlig, og så ved jeg at han er gnaven, og den der tager sig mest af det er jo moder. Hun længes efter mig, nå jeg længes ærligt talt også efter hende, men det varer vist længe inden jeg kommer hjem.

17.september
Jeg tror snart jeg vil søge mig noget andet arbejde, for her lærer jeg ikke meget og penge vil jeg i det mindste tjene når jeg ikke kan lære noget.

18. september
I dag fik jeg også et brev fra Emil, det er nu meget opløftende at få breve hjemmefra.

19. september
I dag fik jeg 2 Pf. mere i timen, det kan nu være meget godt, men hvor skal man egentlig få noget bedre?

20. september
I dag var jeg på tøjhuset, der så jeg alle de forhenværende ulykkebringere, nemlig kanonerne, ja gudskelov, her gør de ingen skade foreløbig.
Om aftenen , eller rettere om eftermiddagen, tog vi til Weissensee, og om aftenen var vi i Elysium, en variete. Der optrådte to Danske sangerinder, den ene af dem var da en slem taske.

21. september
Jeg går og spekulerer på om jeg skulle gå på forbildungsschule, men det er jo også penge jeg skal af med, og nu er det jo snart vinter og så må jeg have mig en vinterfrakke og andre ting.

22. september
Sikken en leben der var på gaderne i dag, omnibuskuskene og konduktørerne strejker i dag og så havde selskabet fået nogle skruebrækkere, Der blev selvfølgelig skældt ud på dem af folk der stod på gaden, en masse politi var der jo for at beskytte slaverne. Hvor de havde fortjent at blive pisket,
de slubberter !

23. september
I dag har de fået flere skruebrækkere, de har et bånd om armen, for at man bedre skal kende dem formodentlig, og de har ingen fahrschein, som de skal have i Berlin. Som følge heraf har de strejkende været hos politiet og meldt det, men politiet blæser selvfølgelig publikums liv og lemmer et stykke, når det gælder kapitalisternes interesse.

24. september
I dag har de strejkende uddelt flyveblade på gaderne, hvori de opfordrer publikum til at undlade at køre med omnibusserne, gud ved om den ansvarshavende bliver straffet for de flyveblade. Det er storartet de kan få skruebrækkere til den løn som omnibuspersonalet har, nemlig 2½ Mark om dagen for en 16 - 17 timers arbejdsdag. Det er virkelig beskedne fordringer de stille de strejkende, nemlig 3 mark om dagen.

25. september
Nå gudskelov, i morgen er det igen pengedag , bare man havde penge nok.

26. september
Jeg tror jeg bliver her foreløbig, nu strejker nemlig gørtlerne og metaltrykkerne, og nu vil fabrikanterne smide andre metalarbejdere ud, så bliver der jo ikke meget at lave.

27. september
I aften var jeg i en variete for at slå tiden ihjel.

28. september
Det er dog pokkers mange skruebrækkere de har fået i omnibusselskabet, jeg kan ikke forstå der er folk der vil køre med omnibusselskaberne.

29. september
Der er en ordentlig fest med de omnibusselskaber. De tør ikke køre om aftenen, for så bliver de standsede og masede sønder og sammen, og kuskene bliver gennemhøvlede af publikum, hvad de nu ærligt talt har fortjent, men det hjælper desværre ikke de strejkende.

30. september
I aften var jeg til det første møde i Tyskland . Det var i fagforeningen idet nemlig Deutsch metalarbeiter verband havde indvarslet til 12 store møder i Berlin angående Kühnemännernet aussperrung af metalarbejderne. Kühnemännerne er det berygtede navn som Berliner metalfabrikanterne går under. Navnet har de efter lederen som hedder Kühnemann. 

Der var stuvende fuldt på alle møderne. Det der straks slog mig var, at jeg så en politiløjtnant og en politibetjent komme op på tribunen, hvor de refererede alting hvad der blev sagt. De fik dem nogle slemme smowser fulde af taleren der takkede dem meget ironisk, fordi at de ville beskytte forsamlingen mod spitzbuber og taschendibe, noget der selvfølgelig vakte forsamlingens jubel. Jeg havde nu ikke tænkt, at sådan noget foregik i Berlin, jeg troede kun det var i Sachsen.
Det vedtoges på mødet, at der skulle betales 5% af lønnen til udelukkede .
Da vi gik ud væltede politiet ud af sidelokalerne, ned på Moritz Platz, og de havde nu travlt med at rydde pladsen.1

oktober 1903
Den strejke taber omnibuskuskene og konduktørerne da, i dag har selskabet slået plakater på gaderne, at de gamle folk, der har tjent selskabet i 10 år, straks vil blive indstillet når de melder sig, de der har stået 5 år, efter behov, og at de nuværende strejkebrydere foreløbig vil vedblive at køre.
Der har straks meldt sig en hel del til arbejde igen.

2. oktober
Det lader ikke til det skal gå så hurtigt med udelukkelsen af metalarbejderne idet Künemannerne er meget uenige, der er kun smidt 3000 ud af samtlige 14 000 metalarbejdere som Künemann alene beskæftiger.

3. oktober
Nå, der har været et ordentligt kalas med politiet i går aftes. Grunden var jo denne omnibusstrejke, nogle folk ville hindre skruebrækkerne i at køre, så der blev hentet en større politistyrke, og de har slået løs på folk med sabler. Der er selvfølgelig stor forbitrelse over det.

4. oktober
I dag var jeg i zoologisk have, der var mange interessante dyr. De havde også 2 nilheste, det er nogle frygtelig grimme tingester. Man mærker nu lige straks, at dyrene her i sådanne zoologiske haver er i fangenskab, der er noget så dødt over dem. Der blev også fremvist en raubtier spielschule, det var ganske morsomt at se på.

5. oktober
I dag er det ganske som på de andre hverdage.

6. oktober
Nå endelig er omnibusstrejken opgivet, der er ikke noget der ærgrer mig sådan, som når en strejke tabes på grund af skruebrækkere. Det er ikke nær så sørgeligt når en strejke tabes på grund af manglende penge fra de strejkendes side.

7. oktober
Jeg bliver da ikke længere her i Berlin end til foråret, det er også mere end længe nok, når man skal se sig lidt om i verden.
Jeg har sendt et brev hjem til Danmark med en verificeret adresse. Gud ved om postvæsnet besørger det.

8. oktober
Det er pokkers så tiden går, nu har jeg været her i omtrent 5 måneder.
Gud ved hvor jeg er om 5 år.

9. oktober
Det er nogle løjerlige fyre, mange af Danskerne. Så snart de kan se deres snit, løber de ud af fagforeningen, når de kommer til et fremmed land, eller også rakker de ned på fagforeningen efter en større målestok. Jeg kommer næsten også halvvejs op at skændes med dem, når vi taler om fagforeningen eller politik.

10. oktober
I dag kom jeg hen i " hulen ". Jeg lavede en vældig fest til sidst, jeg sang og fortalte historier efter en større tommelstok.

11. oktober
I dag var jeg i Panoptikon, det var meget morsomt. Vi så ( jeg og en Svensker der hedder Karlsson ) bl.a. 3 dværge, de var ganske nette, de lignede nærmest 3 små piger på et par år, stemmerne var også som hos små børn, men de talte jo så fornuftigt som voksne mennesker, hvad de også var.
Så så vi også en svævende jomfru. Hvorledes det foregår er ikke let at sige, om det er magnetisme eller taskenspiller kunst, men det så meget forbløffende ud.

12. oktober
I dag havde en af svendene fødselsdag, så fik man jo lidt gratis øl. Prosit!

13. oktober
I dag var jeg i færd med at skrive en sang til onkel Louis og tante Annas sølvbryllup den 18. ds. ( Sonst nichsts )

14. oktober
I dag har jeg fået en Svensk snedker til sovekammerat. Så har jeg købt et sølvbryllups kort til onkel og tante, det kostede 1. Mark, det var nu temmelig meget for mig i dag, men hvad, jeg synes i det mindste jeg må sende dem en lille opmærksomhed. Den sang jeg havde begyndt på, kan jeg ikke bruge til det kort, men så må jeg jo finde på noget andet.

15. oktober
I dag har jeg skrevet et lille digt til onkel og tantes sølvbryllup - - -
Det er skrækkeligt at se hundene må trække mange tunge vogne her i Berlin, de arme dyr er fuldstændig forkrøblede. De folk som holder hundene, er de som sælger briketter, og de arme dyr må slæbe de vogne, så det er en ynk at se på.

16. oktober
I dag bragte jeg det kort på posthuset til onkel og tante, det kostede 80 Pf. i porto, det havde jeg nu ikke ventet. Jeg måtte give mine sidste penge ud og kom endda til at skylde 2 Pf på posthuset. Nå skidt! Når de nu bare bliver glade for det, så kan det også være det samme.

Jeg er meget glad for, at jeg er kommet til at bo sammen med den Svensker jeg nu bor sammen med, han er en meget god kammerat, lader det til, og jeg skal lære ham noget Tysk, så lærer jeg selv noget derved at jeg opfrisker det gamle og tillige noget Svensk, da den lærebog han har er Svensk.

17. oktober
I aften var jeg henne i hulen, hvor der var dameaften, jeg morede mig middelmådig.

18. oktober
I dag var jeg igen i " Castansk Panopticum ", det er betydelig bedre end det andet, hvor jeg var i søndags, Vi så der bl.a. 2 sammenvoksede tvillingesøstre, de spillede på flere forskellige instrumenter bl.a. violin. Endvidere så vi en indianerhøvding, en kolossal kæmpe var det, men alting var fuldstændigt normalt bygget på ham i forhold til hans højde. Så så vi en anden kæmpe som blev præsenteret som præsident Krügers livgardist, han skulle have deltaget i boerkrigen og var flere gange blevet såret og til sidst taget til fange. Han skulle være en ualmindelig intelligent mand, bl.a. talte han 9 forskellige sprog, uden at have lært det i nogen skole. Der var også opstillet en ny gruppe af Maxim Gorkis nye stykke, som bliver spillet på Kleins teater, det hedder "Nachtasyl".

Det er egentlig så naturen er lunefuld, den ene gang skaber den mennesker som dværge, den anden gang som kæmper, den tredje gang som abnormiteter på et tredje område.

19. oktober
Gud ved hvor Aage nu egentlig lander. Jeg tror nu næsten jeg skriver til hans forældre , for at høre hvor han opholder sig nu.

20. oktober
Det er nederdrægtigt koldt i dag og det har frosset i nat, jeg må snart have en vinterfrakke!

21. oktober
I dag er det 75 årsdagen for socialismens vedtagelse. Derfor holder socialdemokratiet 17 kæmpemøder her i Berlin, for at mindes de kampe partiet har gået igennem under denne periode. Loven blev ophævet i 1890. Jeg kommer til at huske på et digt som AC Meier har skrevet " en helt i en bluse ", det har jeg først i dag opdaget, at det stammer fra socialistloven.

22. oktober
Det er skrækkeligt at læse, hvad de mennesker har gået igennem under denne skændselslovs tid. Jeg læser nu også at digtet af AC Meier er en sandfærdig begivenhed, idet Singer nemlig har omtalt det på et af sine møder og mindet bl.a. de 3 mænd som en kold vinternat, forfulgt af politiet fandt deres død i en skibsfartkanal, da de ville flygte over den tynde is for at redde medlemsbøgerne og papirer fra at falde i politiets hænder, da det selvfølgelig ville have kostet 100 af mennesker mange års fængsel. Jeg kan ikke nægte det gjorde et stærkt indtryk på mig da jeg læste det i " Vorwärts " i dag,  jeg blev underlig til mode.

23. oktober
I dag har jeg sendt et kort af sted til Louis fødselsdag på søndag.
I dag har jeg læst en hel del optegnelser fra socialistlovens tid. Det er længe siden jeg har læst noget så interessant som det.

24. oktober
I dag var jeg henne i Sk. Håndværkerforening, hvor jeg læste det digt op, eller rettere deklamerede det af AC Meier " en helt i en bluse ". Det gjorde et mægtigt indtryk på forsamlingen, der var ikke en der rørte sig , da jeg var færdig, men det er også første gang jeg har fremsagt det digt med sådan inderlig følelse og med en sådan ro, som det digt skal fremsiges. Nu forstår jeg også først det digt rigtigt. Jeg gav også flere andre lignende numre, og jeg kunne godt mærke, at jeg havde sat stemplet på forsamlingen den aften, for sangene der blev sunget, bar alle præg deraf.

Jeg blev for resten straks da jeg kom ind af døren, foreslået til medlem af komiteen for julebladet, og blev valgt .Det er jeg nu ikke så forfærdelig begejstret for, men jeg skal naturligvis nok sørge for, at gøre mit til, at det kan blive så godt som muligt.

25. oktober
I dag var jeg sammen med min schlaf kammerat i akvarium, og forskellige andre steder.

26. oktober
Har i dag fået et brev fra onkel Louis, hvori de takker mig for min opmærksomhed, men beder mig om at skrive det lille digt op på et nyt karton, da de ville sætte kortet i ramme, men gerne ville have digtet med. Som et gammelt ord siger: Når man rækker fanden en lillefinger o.s.v., nå jeg kan jo nok gøre dem den tjeneste, jeg har for resten først fået brevet 4 dage efter, at det er skrevet, da de ikke havde skrevet hos hvem jeg boede, så brevet har først været hos politiet, inden det kom til mig.

27. oktober
Jeg skal nu ud og søge arbejde en af dagene, for det arbejde jeg har begynder at kede mig.

28.oktober
I dag var jeg henne til det første møde angående juleavisen, det lader til, vi skal få noget godt ud af den.
De bad mig også om, at skrive en sang til mortensaften.

29. oktober
I dag var jeg ude at søge om noget nyt arbejde, kun det ene sted var der noget håb.

30. oktober
Nå, i dag ville jeg ønske jeg havde noget andet arbejde, for det ærgrer ligegodt min familie og mig sæl, som der står i visen.

31. oktober
Nå, i dag blev jeg da færdig. Den jødetamp ville trække mig for ½ time som jeg var kommet for sent, sagde han. Det var nu løgn, for det var kun 5 minutter, så sagde jeg til ham at jeg ville skrive 2 timer på i min bog, som jeg havde ventet de to sidste lørdage. Der var ikke nogle af de gamle svende der turde sige det ! men så sagde jeg det, og så blev der fest, og så holdt jeg op.
Nå jeg skal nu snart få noget at rive i.

1.november
I dag skulle jeg spare, så jeg var ikke ude at more mig.

2. november
I dag var jeg ude at søge arbejde og det første sted jeg kom til blev jeg antaget. Nå, det er da klart, når de ser sådan en net ung mand, som jeg, så bliver jeg selvfølgelig antaget.
Jeg skal begynde i aften Kl. 7 og arbejde om natten i denne uge. Det kalder man Schwein.
Da jeg kom ind og hørte om arbejde, spurgte manden til sidst, hvor jeg var fra. Jeg var fra København, så begyndte han at sludre Dansk.
Da jeg kom ind på værkstedet, var der en Svensk værkfører og 3 Københavnere og desuden en Svensker. Det er en grammofon fabrik, og jeg kan vist tjene meget godt der, lader det til.

3. november
Ja det er egentlig noget kludder med den skriven dagbog. Nu må jeg hellere skrive natbog.
Sikke indretninger de har her, det går snildt meget af det

4. november
Gud ved om det egentlig er så godt, som manden sagde. Der er da en svend der ikke har mere end 40 Pf. i timen.
Man bliver nu morderlig træt af al den natteroden.

5. november
Nå, det er akkord jeg arbejder på, så det lader til jeg kan tjene meget godt alligevel. Nå, det kan jeg jo også snart trænge til.

6. november
Det er ligegodt noget kedeligt med det natarbejde, man sover det meste af dagen, så der bliver ikke meget tilbage af tid.

7. november
Jeg får ikke mere end 40 Pf. i Stundenlohn. Nå, det er også lige meget, jeg kan tjene 30 - 40 Mark om ugen i akkord.

8. november
Det har egentlig været en kedelig søndag i dag, sovet det meste af dagen og så har jeg skrevet og hektograferet en sang til gåsegildet i Skandinavisk forening.

10. november
I dag var det meningen jeg skulle arbejde om dagen, men jeg arbejdede ikke længere end til Kl. 12, så sagde de jeg måtte arbejde om natten i denne uge med og at jeg skulle begynde om aftenen. Kors hvor var jeg søvnig hele natten.

11. november
I dag (nat) er der først en der har spurgt mig om fagforeningen, det var også på tiden.

1904


28. marts
Ja det er egentlig på tiden igen, at jeg begyndte at føre dagbog.
Da jeg havde været nogen tid på den grammofonfabrik , var jeg allerede så småt ked af det og fortjenesten var heller ikke så meget værd, for før jul blev jeg udsat en uge af mangel på arbejde, og det var min agt ikke mere at gå derop, men så sendte værkføreren bud hjem til mig en 2 - 3 gange, og da det var vanskeligt at få arbejde lige ved julen, så gik jeg derop efter at have bumlet i 10 dage, så mellem jul og nytår blev der heller ikke arbejdet, og havde jeg vidst det før, skulle jeg nok være kommet hjem i julen, men nu nøjedes jeg med, at sende nogle julegaver hjem til dem og en juleavis som de blev meget glade for.

Juleaften var jeg i Skandinavisk håndværkerforening, hvor jeg morede mig meget godt, ellers kedede jeg mig nederdrægtigt mellem jul og nytår.
Nytårsaften skrev jeg et lille digt til Karl Marx klubben, som de måske har grint over, eller måske grædt over det.
Nå det bliver deres private sag.

Efter nytår begyndte man at arbejde igen, men rigtignok kun på halv kraft, så det var jo rent ad helvede til, nu var det ikke nok med, at man havde bumlet i længere tid, men nu tjente man ingenting mere. Jeg var også mest oplagt til at holde op med det samme, men da jeg ikke havde lyst til at blive længe i Berlin mere, valgte jeg at holde pinen ud i nogen tid i nogen tid endnu og se hvad det kunne blive til.

Nå glæden eller pinen varede ikke så længe. Den 15. februar blev jeg fyret, fordi jeg ikke ville lave nogen regulatorer for 8 Pf, som jeg før havde fået 12 Pf. for.

Så den samme dag var jeg til en fest, som blev holdt for Ålesundsulykken, og hvor jeg ved et ulykkestilfælde var kommet ind i komiteen.
Gud fader bevare mig hvor jeg ærgrede mig.

Nå, Aage var nu kommet til Berlin og fik intet arbejde, og da jeg ingen lyst havde til at søge arbejde mere der, besluttede vi at rejse sammen.
Alt mit regnskab gjorde jeg op, undtagen Svenskeren, ham skyldte jeg 8 Mark, han skulle så sende mit tøj, når jeg skrev efter det.

Jeg søgte også et rejse stipendium i Berlin.
Nå, vi gik så på Valtzen.

Den 18 februar gik Aage, en anden Dansker og jeg på vejen til Leipzig. Det første vi gjorde var at tælle vore penge. Aage havde ca. 30 Pf. den anden Dansker ca. 2 Mark og jeg havde godt 3 Mark. Nå, humøret var godt og vi travede så af sted, vejret var temmelig godt, men det blæste.

Nå, omsider kom vi så til Luckenwalde, hvor vi hævede den første understøttelse. Nu viste det sig, at snedkeren ikke var understøttelsesberettiget endnu. Det havde vi nu ikke ventet, men vi måtte jo se at klare den alle tre , så godt som muligt.

I Luckenwalde var der et udmærket herberge. Nå, den næste dag måtte snedkeren ud at hilse på en Dansker, som arbejdede der i byen, det kostede den arme Dansker 1½ Mark for at hilse på en landsmand.
Nu begyndte det imidlertid at sne morderligt, og vi tænkte på at køre til Leipzig, men pengene var jo ikke store, og måtte så i et forrygende vejr trave til Jüterborg , hvorfra vi så kørte med toget til Leipzig.

Gud fader bevare mig, sikken et herberge der var, alt var så beskidt. Her hævede vi så understøttelse og det var meningen, at vi skulle lave et nummer i Sk. Forening, men vi kunne ikke finde den.
Nå, det var også lige meget, for bagefter fik vi at vide, at der ikke var andre end formanden, kassereren og et medlem, og de var vist syge eller arbejdsløse, gud ved om de også var husløse som vi andre djævle.

Efter et par dage tog vi vejen til Chemnitz. På vejen anløb vi Borna, hvor der intet Verbandsherberge var og vi overnattede så i Herberg Zur Heimath, der blev jo bedt til Vorherre og læst op af bibelen o.s.v.

Den næste dag travede vi så af sted til Penig, en interessant by for resten med meget skrå gader.

På vej hertil , havde det nær set ud til at jeg skulle komme på sygehuset, for mine ben var næsten helt stive. Jeg havde kunnet skrige af smerte , og vi måtte gå ind i et gæstgiverhus. Her var jeg fuldstændig væk i en tid, men omsider kom vi da af sted, og Aage skulle gå til politiet og melde mig syg, men rådhuset var lukket og jeg masede så over til herberget. Efter at have siddet der i nogen tid i varmen kom jeg nogenlunde til hægterne igen, og vi kom så snart i seng.
Den næste dag travede vi så til Lünback, hvor vi også sov meget stabilt.

Nå næste dag travede vi så til Chemnitz. Chemnitz, den by glemmer jeg ikke let, det er en stor fabriksby, der findes ca. 200 maskinfabrikker og der er ca. 350.000 indbyggere, så er der jo en stank og en røg, så man knapt kan trække vejret, og sikken et herberge, det skal være et Verbands herberge , jo jeg takker, værre til svineri har jeg ikke længe set. I Leipzig var det galt, men det her var dog tusind gange værre, ja og de folk der kom, fordrukne elendige subjekter var det, mennesker kan man ikke kalde dem, brændevin blev der drukket så lang dagen var og værst var det lørdag og søndag.
Det siger sig selv, at ikke mange af de gutter var i fagforeningen, var de det, var det for at slå penge på deres forbundsbog.

Aage kunne have fået arbejde her i dette svinehul, men de bød ham 28 Pf. i timen og så betakkede han sig.

Vi tog så af sted til Freiberg , en meget køn tur, og vi kom så trætte om aftenen til Freiberg. Herberget var meget godt.

Den næste dag ville vi videre til Dersden, men så erfarede vi at det var bededag, og så kunne vi ikke få nogen understøttelse i Dresden. Vi blev så i Freiberg, for muligvis at få nogle penge her og det var meningen vi ville tage forplejning op her. Vi gik så rundt i byen. Det var en meget interessant by med mange mindesmærker , der dog næsten alle skrev sig fra trediveårskrigen og byens lykkelige overvindelse af Svenskernes bombardement. 

Så gik vi hen på rådhuset og hentede vor forplejning, men der var rigtignok den aber derbai, at vi måtte arbejde for det den næste dag i 2 timer, forplejningen var på 40 Pf.
Nu var der det interessante ved hele den forplejning, noget jeg ikke har set før, at der dér i byen fandtes en forening af navn Verein gegen hausbetlerei. Hvor vi kom hen overalt på villaer og fabrikker, stod et jernskilt med indskriften " foreningen mod hustiggeri", det er jo også en måde at holde " kunderne" fra livet med, og samtidig skaffe billig arbejdskraft . -

Nå, om aftenen fik vi kartofler, som vi selv måtte pille, og fedt dertil, det var just ikke frådseri, men jeg kan sgu snart æde alt mellem himmel og jord. Så kom vi i seng, min seng var ikke videre god, jeg lå på halm og frøs nederdrægtigt i min adamskostume.

Om morgenen fik vi to schustere og kaffe og vi masede så hen på rådhuspladsen. Her stod en gut og ventede på os, og vi skulle så hen på fattiggården og skære brænde. Jeg var ikke synderlig glad for det, men der var ingen der kendte En.
Da vi så var færdige med at skære og hugge brænde, spurgte gutten os om vi var sultne, men der var ingen der svarede. De frygtede åbenbart, at de skulle arbejde mere. Nå, da ingen andre svarede sagde jeg, Ja vi er vist alle sultne. Nå, jeg kunne vist ikke svare for de andre, mente han, så fik vi en skål med noget der vist skulle forestille suppe, men det var vist bænkevælling, som lemmerne havde levnet, men det er snart lige meget hvad de kommer med, så kan man spise det, når man er på Valtzen.

Nå, vi gik så af sted til Dresden. Det var en meget køn tur, men vi kunne have taget en vej der var kønnere endnu, nemlig over Tarandt, men vejret var ikke godt, og så valgte vi at gå lige ad hovedlandevejen, der jo altid er bedre at trave på.
Vi kom så til Dresden. Jeg ved ikke hvordan det kunne være. men den by gefaldt mig lige straks, ualmindelig køn, smukke bygninger, en smuk omegn o.s.v. o.s.v.

Vi gik så hen til " Volkshaus " for at hæve understøttelse, her var et ualmindelig godt herberge, storartede senge og bad hver aften, gratis og så fik vi en stabil middagsmad for 20 Pf. hele historien kostede 40 Pf. for bad og herberg, men badet var gratis.

Da jeg havde været her i nogen tid, var det min mening at rejse videre, men så fik jeg arbejde hos en der var specialist i cykelklokker. Det opdagede jeg først, da jeg begyndte at arbejde, og da jeg så fik prisen at vide 1.8 Mark for 100 stk. så valgte jeg at holde op med det samme, men jeg måtte først gøre mit arbejde helt færdigt, og så fik jeg for hele cykelklokken, 3.26 Mark for 100.
Nå, nu var den gal, logi havde jeg fået, men intet betalt Min værtinde havde været morderlig flink mod mig og havde købt brød og smør til mig, og jeg fik kaffe også om middagen, alt sammen på kredit. Nå, nu skulle jeg betale hele sværten og der var jo ikke mange Pf. tilbage.

Nå, den tid der var gået kom jo ikke med ondt tilbage, som der står i visen, men nu var det for alvor meningen, at jeg skulle rejse. Nu havde vi jo ingen penge Aage og jeg. Aage havde allerede lært at slå beværtninger og fabrikker af, men jeg kunne ikke rigtig give mig i lag med det. 

Nå, men om lørdagen tog jeg endelig mod til mig og masede ud efter nogle beværtninger for at slå penge. Jeg gik hen ved en halv snes gange, forsiden første beværtning, førend jeg havde mod til at gå derned, men endelig efter meget besvær gik jeg på og viste dem min forbundsbog og fortalte jeg var på rejse o.s.v. Nå, lykken havde jeg med mig, jeg var i blot 4 - 5 beværtninger og jeg havde over 6 Mark. Der var mange pudsigheder som jeg måtte le over bagefter. I en beværtning sad der et par arme djævle, og jeg bad jo naturligvis også dem om en skærv.
"Ja du er en nydelig en", sagde de, "vi går selv og fægter her, men så er vi jo kolleger, her har du 5 Pf."
I den sidste beværtning jeg var i, var en hel del kollegaer , der blev jeg behandlet som en lille konge. "Sæt dig ned kollega!" og en hængte min hat hen" her lader du bare som du er hjemme". Ja, beværtninger er meget heiss, ja du forstår nok, og han gjorde en bevægelse, som når man ringer i en telefon " Nå men nu er du blandt kolleger ", og de samlede alle sammen til mig, og en gik rundt med min bog, til de andre gæster." Har du kohldempf ?" spurgte en mig," ja jeg har ikke fået noget hele dagen," så blev der bestilt en vældig portion smørrebrød , og det skruppede jo lumsk ned i fyren, og cigarer og cigaretter fik jeg og endog appelsiner.
Så drak jeg af deres "støvle" og vi sang til helt hen på aftenen. Så fik jeg adressen på fabrikken hvor de arbejdede, men den forbandede portier ville ikke lade mig komme ind, så der fik jeg ikke arbejde.

Så et par dage efter var jeg ude hos Hüttig & sohn, en fabrik for fotografiske apparater, for at slå fabrikken af en middag.

 Nu havde jeg allerede været derude et par gange for at søge arbejde, men jeg kunne ikke komme ind for portieren, han sagde det var besat alt der på fabrikken. 

Jeg masede så over i en beværtning , hvor der kom en hel del fra fabrikken og spiste til middag, men det første bord jeg kom til var de ikke videre villige til at hjælpe, men jeg masede på alligevel og fik 2.30 Mark samlet sammen.

Nå, men nu om eftermiddagen gik jeg en gang til derned for at søge arbejde, men portieren sagde der ikke var noget, til trods for at der dagen efter blev averterede efter folk. 

Nå den næste morgen kom jeg så derud igen, og endelig lod han mig komme ind. Overmesteren antog mig straks, da han havde set mine papirer, og jeg skulle allerede begynde til middag. 

Jeg begyndte så til middag og blev straks sat til montering på verslüss afdelingen. Det var noget ganske ukendt arbejde, men jeg klarede jo paragrafferne.

Nu da jeg har været der i nogen tid kan jeg bedre bedømme forholdene der, og det er jo sådan, at mange gange tjener man penge og andre gange kan man ikke komme tilrette med lønnen. Arbejdet er egentlig ganske interessant, nu i denne tid arbejder jeg udelukkende i løn på nogle nye modeller, det er rigtig interessant arbejde, og så ved man da hvad man har, når man arbejder i løn. I det hele taget er det noget forbandet skab at arbejde i akkord, det er mærkeligt arbejderne ikke kan indse det.

Nå, Aage har fået arbejde i Meissen, og vi har gensidigt besøgt hinanden et par gange.

Dresden er for resten en køn by med mange smukke bygninger og en henrivende omegn, her er bl.a. også en henrivende maleriudstilling eller samling, eller rettere sagt i den kongelige Zvinger , demn omfatter ca. 2500 billeder fra berømte mestre, og den sixtinske Madonna malet af Rafael, skal være samlingens største seværdighed og er erhvervet i 1754 for Dresdnergalleriet for en pris af 20.000 dukater.

Smukke parker er her også og den berømte Grosser Garten. Det er mig en fornøjelse at gå rundt i haverne og se på alle de smukke blomster og træer.

Efter mit tøj har jeg skrevet flere gange, uden at få svar, og jeg har nu til sidst erfaret, at Svenskeren havde sat det ud, og var rejst væk fra Berlin. Det var jo en nydelig en, men nu har jeg fået sedlen fra Svenskeren i Frankfurt am Main, efter et par kradse breve til ham. Nu har jeg sendt den til Berlin til pantelåneren, og jeg tænker mig at jeg snart får mit tøj sendene nu.

Den første maj var Aage her i Dresden, og vi fejrede så 1. maj her. Der var jo ingen " tog " som hjemme, så det blev jo ikke så festligt, men ellers var det nogenlunde stabilt alt sammen, i det mindste var der en udmærket stemning overalt i lokalerne, der var stærkt besat med politi, men det kom ingen steder til konflikt med politiet.

Om aftenen var jeg i Volkshaus, hvor der blev sunget af en sangforening og hvor der ellers var musik. Vi morede os meget godt begge to til Kl. 11½, så gik jeg med Aage ud på banegården og derfra hjem i lullen.

Nogle rigtig gode maj aviser har jeg også købt og sendt til Nic. Petersen og klubben. Gud ved hvad de tænker, jeg skriver aldrig noget til dem, nå jeg må se om det bliver bedre med tiden.

11. maj 1904
Ja nu har jeg fået mit tøj og nu kan jeg jo gå ud og smække mig. 
Ja jeg har nu også været i Lochswitz og hvad de hedder alle de Witzer, jeg kunne i begyndelsen ikke forstå, hvor alle de ende stavelser kommer fra, i Loschwitz - Blasewitz og så videre, men nu har jeg erfaret at de stammer fra slavernes tid , og at witz ganske simpelt på slavisk betyder dorf ( landsby ).
I Loswitz må man betale 2 Pf i told, når man vil over broen. Der er også en swebebahn, den første i sin art i verden, endvidere er der en Draht sailbahn, det er alt sammen interessant at se.
Der findes også et lille hus, hvor Schiller har boet i 1885 - 87, og hvor han har skrevet sin bog Don Carlos. Så er der en henrivende udsigt over Dresden og Elbdalen , det er det smukkeste jeg har set til dato af naturskønhed her i Loschwitz.


Nu har jeg jo været 1 år væk hjemmefra. Meget har jeg jo set, og mange glæder har jeg haft, men også mange skuffelser, men livet er jo ikke andet.

Nu har jeg tænkt snart at rejse bort fra Dresden, ud i verden, hvem ved hvor.


Dresden d.1.6. 1904

Kære Forældre
Altså tidens fylde er kommen ! Pennen ligger allerede for foden af blækhuset, jeg griber den med en digters begærlighed og begynder at male løs som om jeg var født med en pen i hånden. Om hvad ? jo, om min pinsetur og min første kærlighed. Der kom det sgu ud! Altså los kammerat, altså spyt i næven og vis du kan håndtere penneskaftet , som var det en Valtzestok. -

Det er pinselørdag, der kommer en svend ud fra Hüttig og Sohn, over 30 Mark har han fået udbetalt, han går hjem, tager sit diplomatsæt på, tár med toget til Meissen og spadserer som et ægte storstadsbarn gennem Meissen. - Hvor var han indtagende som han gik der, misundt af herrerne, men beundret af damerne, denne smukke unge mand med det glatte ansigt. Ja kære forældre, når I havde set eders søn, for ham var det , så ville I have sagt , som mange har gjort. "Gud ved hvad det fjols bilder sig ind."

Så kom jeg hen til Aage, han havde haft fest med sin logimutter, ja hvorover tror I, over en papirflip. Jeg ved ikke om han er farlig eller han havde været fuld, men han havde sendt en papirflip til vask. Nu skal i høre, eller læse. På en gang ringer det på klokken, han lukker op og ind stormer hans værtinde, med skrækken malet i ansigtet og angstens sved ruller i stride strømme ned af hende ( eller også var det vaskevand , hun var nemlig i færd med at vaske ) -" Gud Larsen ! den ene flip svømmer !"-"så -å ! svømmer den ?" " Ja ovenpå," " Så er det måske en papirflip !"-" Gud, tror De virkelig, nu har jeg vasket så mange flipper, både for fine herrer og for arbejdere, men endnu har jeg aldrig set en flip svømme !." Ja man oplever virkelig meget her i denne verden.
Nå nu slås de forbandede unger igen, og ud stormer mutter og efterlader en sådan sø af vand, eller den omtalte sved, så man kunne anstille en hel vandpantomime med ildmenneske og gud ved hvad. Aage trådte jo også straks til at vaske gulv med lommetørklædet. -"Nå gamle dreng," sagde jeg til Aage, " i aften skal vi more os !" " Det er svært hørt," sagde han, og så gik vi i seng.

Pinsemorgen øsregnede det. Ja der har man skandalen, klude på kroppen, penge i lommen, lyst til at more sig, og så skyller det ned.
Det kan man slá sig til druk a´. Nå fest måtte vi have, og Kl. 6 om morgenen var det opholdsvejr, men lad os ikke opholde os for længe herved.

Vi kom ud og sang og lavede en fest og duperede rakket. Så drak vi jo naturligvis et par bajere, men vi tørstede jo også "ganz kolossal "

Så kiggede vi, men bare kiggede på Meissens skønheder, altså damerne. Så var der noget der slog klik, om det var benene eller forstanden har jeg glemt, men vi gik hjem.
Alt det her er ingenting, ikke en gang værd at ofre papir på, men nu kommer det, vi springer alt over og går lige til sagen.

Det er anden pinsedags aften, vi sidder gemytligt bænket omkring en Münchner bier, Aage og jeg, i restaurant Zum Goldenen Weintraube.
På en gang kommer hun ind ad døren, ind i salen, hvem ! min første kærlighed ! Hvor var hun henrivende det søde lille væsen, engel er alt for mildt et udtryk for en sådan henrivende skabning, og det første jeg gjorde, var at vende mig om til Aage og sige :" der skal du fanden ta´ mig se lammekyd." Så nu danser hun, Aage danser med hende, lykkelige mand, der kan svinge en sådan engel i en balsal for en 5 øre. Men hvad sker, Kl. 10 går hun hjem. Til alle hendes andre dyder kommer, at hun er anstændig. Tænke sig at gå hjem fra bal Kl. 10 om aftenen, der må høre en kolossal karakterstyrke dertil.


Så den næste dag møder vi hende lige foran broen over Elben. Det himmelske væsen, hun er barnepige ! -"Aage! Der kommer hun," -" hvem for fanden ?"-" Ser du hende ikke ?"-"Nå, ikke andet end hende" - "Næ, se Aage, nu glatter hun ungen i ansigtet, næ tøjet ! kan du da ikke se hvor henrivende hun er som hun går der, svar mig dog ?" - " Jeg har sgu da set bedre tøse end hende," - " Fy Aage, hvor kan du tale således, det er min første kærlighed," Ja med guds hjælp og Vorherres vilje og så med en lille smule håndkraft, så bliver det ikke den sidste, tænker jeg Ja Aage , du kan sagtens tale således, for du elsker den bredrump - næ den velskabte . Så sagde han ingenting, og det gjorde jeg heller ikke, men så sagde jeg: " Du Aage skal vi gå efter hende ?" -" Har du lyst til at rende efter hende så værsgo, men jeg går i det mindste ikke med, det er da også det dummeste man kan gøre, at rende efter en tøs, de tror bare man er forelsket". - " Ja men hun er da også sød, ikke sandt - pyt ! - Du Aage, nu vender hun sig om og kigger efter mig," - " Det er sgu da ikke efter dig din torsk, det er efter ham den anden stodder der, hun er jo skeløjet og så er det måske hendes egen unge hun kører med." - Fra det øjeblik sagde jeg ikke mere til Aage, han er for hård.


Onsdag morgen Kl. 4 tog jeg først fra Meissen, men nu skal I høre. Da jeg havde været på arbejde og var kommet i seng, sov jeg, ja det var nu ikke så mærkeligt, men det var en tung urolig søvn, som kun en forelsket kan sove. Jeg drømte jeg var gift ( oh lykkelige skæbne ) med barnepigen. 

Ja undskyld at jeg afbryder et øjeblik, men jeg har fået øje på sådan en satans sød tjenestepige på den anden side af gaden, så nu gik hun væk fra vinduet. 

Altså vi kom til, at jeg var gift med barnepigen, og det er morgen, hun kommer ind med kaffe til mig, jeg springer op ad sengen, springer hende om halsen og trykker et rigtigt morgenkys på hendes rosenrøde lille mund. ( Det må have været lige i hvedebrødsdagene. ) Åh ! men pludselig hører jeg sådant et ganske lille hvin og en stemme der siger, men gud lille Olsen, de er virkelig alt for venlig i dag, jeg havde jo nær tabt deres kaffe ! - Så havde jeg dælen spilleme kysset min logimutter. Det var igen lammekyd, men det havde hængt for længe og det kan nok være, at jeg kom hen og fik vasket mulen i en fart, da madammen var ude af døren, men hun er så taknemmelig, det gamle liv, så hun har vasket 2 skjorter gratis i denne uge.
Ja ! den kærlighed.


Se det var min første kærlighed, men nu kan jeg bedre lide Mary. Nå, Mary kender I jo ikke, og nu kan I også tro hvad I vil, om det jeg har skrevet, men det er i det mindste løgn noget af det, men jeg har lært det af fader, for han spurgte altid, om ikke vi kunne stikke en lille løgn o.s.v. Nu tænker de vel derhjemme, at jeg var fuld da jeg skrev brevet, men det var såmænd ikke andet end fantasifuldt eller kærlighedsfuldt eller også fuld af narrestreger .


Min anden valzetur 1904

Den 5. 7.04 tog vi ( en Tysker ved navn Karl Rath Aage og jeg ) af sted fra Dresden til Wehlen. Det var en ualmindelig smuk tur, for hver gang Elben gjorde en bøjning viste der sig et nyt henrivende landskab.


Fra Wehlen tog vi så ind i det Sachsishe Schweiz , ja jeg vil ikke være i stand til at beskrive denne tur som den var det værd, men jeg kan roligt sige, at det var det smukkeste jeg har set til dato. 

Vi gik først gennem Utterwalder Grund. Det er et henrivende smukt landskab, træerne ligge væltede fra den ene fjeld væg til den anden, ikke spor af fuglesang er der at høre her i dette romantiske landskab. Nå, herfra går turen videre over Basteibrücke, en bro der er bygget helt oppe mellem bjergene og hele landskabet.
Nedenunder har vi Elben, med de mange tømmerflåder der flyder hele vejen til Hamborg . Derfra går vi videre til de såkaldte Schwedenlöcher ( Svenskehullerne ), der har deres navn fra trediveårskrigen.
Det er en vældig gang mellem bjergvæggene, mange steder er der helt bælgmørkt, så tæt ligger de til hinanden.
Hele denne tur varer i det uendelige synes man, men uendeligheden kommer man da også ud af.

Så videre til Amselfald, et kunstigt anlagt vandfald, og til sidst endte vi i Hohnstein, hvor vi besluttede at overnatte.

6. juli 1904
Vi gik videre gennem det Sachiche og bömische Schweiz . På turen kom vi bl.a. til Kuhstall, kostalden, som også har sit navn fra trediveårs krigen, idet beboerne gemte deres kvæg her i bjergene af frygt for Svenskerne. 

Så kravlede vi også igennem den såkaldte wolfschlucht, hvor der ikke var mere plads end at man måtte kravle på alle fire, og jeg fik mit tornyster ganske pænt skrabet på kanterne.


Nå, nu videre til Kleine und Grosse Winterberg. På kleine Winterberg , havde vi et lille eventyr, der var nemlig en hel del gamle kaner, som solgte blåbær, jordbær og mælk til turisterne. 

Nu havde vi ikke fået noget at spise eller drikke hele dagen, fordi der kun er restaurationer og endda kun nogle ganske enkelte på hele turen, og de tager en betaling der er ganske skandaløs. 

Nå, altså jeg havde tørst og gik derfor hen og købte et glas mælk, så spurgte konen om jeg var på rejsen, javohl svarede jeg og så fik jeg et glas mælk for 5 Pf. Så er der en kone der spørger om ikke mine rejsekammerater også vare tørstige, nå og enden bliver, at vi fik mælk og blåbær, ja de delte endogså deres fattige stykker mad med os. Vi måtte så fortælle dem, hvor vi var fra og hvad vi var, vi spurgte dem så om hvor længe de havde været her på Kleine Winterberg. Ach sagde de, vi er bleven gamle her, vi har været her fra vi var små piger, men vi ved nok hvad det vil sige at gå på valsen, og nu begyndte den ene efter den anden at fortælle, hvad deres mænd havde oplevet. Nå, til slut fik vi en formaning om at gå ud i verden og finde os en rig kone og så tage ned og besøge de gamle koner på Winterberg, tillige med vores rige kone. Efter at have fået et lykke på rejsen med på vejen skiltes vi fra de gamle koner, og da vi var kommet et stykke hen ad vejen stemmede vi i med en lystig sang.


Mellem store og lille Winterberg er der en platform, hvor det bedste ekko er i hele det Sachschiske Schweiz. Her råbte vi et vældigt adjø ! ud til de gamle koner, og bjergene gentog deres adjø en 5 - 6 gange, og måske ser man dette her aldrig mere.

Grosse Winterberg skal være det højeste punkt i det Sachische Schweiz, men udsigten er ikke så henrivende, som på Kleine Winterberg .

Nu gik det videre til Spandau o. s. v. og inden vi vidste et ord af det var vi i Herrenskretschen i Bøhmen, hvor vi overnattede.

Her i Bøhmen eller rettere i det bøhmiske Schweiz, findes jo forbud mod alt muligt, men det mest karakteristiske er måske et der lyder : Das schleppen vom damenkleider ist bei 20 Kronen strafe verboden : Det er egentlig et ganske brillant forbud, det skulle blot indføres nogle flere steder.

Vi overnattede i Herrenskretschen. Den næste morgen tog vi så til Tetschen -Bodenbach, det var også en smuk tur langs Elben.
Her i Bodenbach blev egentlig hele rejseruten lavet om, begrundet på, at Tyskeren fik sat så meget skræk i livet om Tscheckerne, at han ikke havde spor lyst til at tage derhen, hvor vi først havde bestemt nemlig til Prag. Nå, lidt efter lidt slog vi os til tåls med ikke at komme derhen og vi tog så ad Carlsbad til. Først kom vi til Aussig og Teplitz - sxhönan. Teplitz er et badested.
Her hævede vi den første understøttelse af det Østrigske forbund, understøttelsen bestod i en Krone og frit natherberg. Vi sov morderligt stabilt i et flot værelse med skrivebord og diverse andre sager.

9. juli
Vi tog videre gennem de to kul -bjergværks -byer Dux og Brux, det var en ganske interessant om ikke just køn tur. Overalt hele vejen steg vældige røg masser op af jorden og masser af steder brændte jorden i store klare flammer. Jeg antager det er solen, der antænder disse udgravede kulgruber, da det ikke havde regnet i ca. 6 uger. ----

Her slutter dagbogen !

Dagbog

 

 

 

 





 

 

Naver dagbog, Berlin, 1903  Hvem var Theodor Olsen Dagbog  eksempler på hans mange evner   Billeder og postkort  Jul 1896  jul 1944